23948sdkhjf

Postnord forlænger med modekæmpe

Postnord og den online mode-retailer Zalando skriver under på endnu tre års kontrakt. Aftalen omfatter alle Postnords fire markeder i Norden, hvor Postnord er eneleverandør af logistikløsninger til Zalando.

- Vi er meget glade for, at Zalando har valgt at forlænge vores samarbejde. Det er PostNords kerneydelse på logistikmarkedet, vi leverer til virksomheden: pakker til forbrugere i hele Norden. Det fortsatte samarbejde er et bevis på vores evne til at vokse med vores kunder, siger Håkan Ericsson, Postnords administrerende direktør og koncernchef.

Aftalen omfatter transport fra Zalandos lagerfaciliteter til Postnords centre og distribution fra centrene til slutkunderne. En anden unik tjeneste, som er udviklet specifikt til Zalando og for øjeblikket testes i Stockholm, er gratis afhentning af returforsendelser inden for en time på det sted, som slutbrugeren har valgt til levering.

- Vores kunder er altafgørende for vores forretning, og smidig levering og returnering indgår som en del af vores tilbud til dem. Lige siden vi udvidede vores forretning til også at omfatte Norden, har Postnord bevist sit værd som en pålidelig partner for Zalando, siger Kenneth Melchior, administrerende direktør for Nordeuropa, Zalando SE.

Zalando har været kunde hos Postnord, siden virksomheden gik ind på det nordiske marked i 2010. Den forlængede aftale gælder frem til 31. juli 2021.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093