23948sdkhjf

Scania eHighway truck på besøg i Danmark

Som en del af Scanias arbejde hen mod et bæredygtigt transportsystem, har virksomheden gennem de seneste år arbejdet på flere projekter, der skulle introducere elektrificeringen inden for såvel by-, regional- og langturskørsel.

Forskellige teknologier passer ind: Bybusser, der kører på faste ruter, kan med fordel anvende lynladestationer undervejs eller ved endestationen. Scania Hybridlastbiler med kombineret elektrisk drift og forbrændingsmotor er allerede i drift i Danmark i forbindelse med dagligvaredistribution for for eksempel Schulstad, REMA1000 og Netto. Og endelig til motorvejskørsel arbejder Scania med de såkaldte eHighways, hvor der er opsat køreledninger på udvalgte motorvejsstrækninger.

Netop eHighways var omdrejningspunktet, da én af Scanias forsøgslastbiler var på besøg hos Danmarks Tekniske Universitet. Her blev konceptet grundigt gennemgået og diskuteret.

Køreledninger løser batteriproblem
Hvis et køretøj kan få elektrisk kraft fra køreledninger, løser man problematikken med den begrænsede rækkevidde ved batteridrift. En eHighway lastbil kan således enten have supplerende batteri- eller forbrændingsmotor til slutdistributionen eller for den sags skyld både og.

Danmark kunne være særlig egnet til eHighways, fordi vi netop har lastbiler, der konstant kører frem og tilbage på den samme kortere motorvejsstrækning og måske vil danske politikere i lighed med de tyske få interesse i tidlig afprøvning af konceptet.

Investeringen er ca. 7,5 mio. kr. pr. kilometer køreledning og dette inkludere udgiften til at få el-kabel lagt i jorden langs motorvejen, som tillige kunne anvendes til ladestationer til batteridrevne el-køretøjer. El-forsyningen til køreledningerne sker nemlig løbende over strækningen for at undgå, at køreledningerne i sig selv skal kunne bære en meget høj elektrisk effekt.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109