23948sdkhjf

Chaufførmangel koster vognmænd millioner

To vestjyske vognmænd lader deres biler stå stille
Manglen på kvalificerede chauffører er nu så stor, at vognmænd i Vestjylland lader deres biler stå stille, fordi de ikke længere kan finde ledige timer hos de eksisterende chauffører. Mange af chaufførerne arbejder op imod 65 timer om ugen.

Det skriver Dagbladet Holstebro-Struer.

- Jeg har allerede sat én bil ud og kan blive nødt til at gøre det med én mere, fordi jeg lige har fået en opsigelse fra en chauffør i dag, fortæller Henning Lauritsen, der er formand for Holstebro Vognmandsforening, til dagbladet. Han har sammen med sin bror har drevet Nr. Felding Vognmandsforretning i 25 år.

Hver bil kører ifølge dagbladet mellem en og to millioner kroner ind hvert år.

Tvis Vognmandsforretning i samme område beskæftiger 16 mand, men kunne bruge yderligere fem chauffører. Det har medført en mistet omsætning på tre millioner kroner, anslår vognmand Ove Nordskov Dagbladet Holstebro-Struer. Hans forretning har flere specialbiler, deriblandt kranbiler.

- Jeg vil hellere lade mine biler stå stille, end lade nogen, der ikke har kvalifikationerne, køre dem, for så ringer kunden ikke igen, siger Ove Nordskov til dagbladet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095