23948sdkhjf

Damco-tjeneste lagt ind under Maersk Line

Damco-tjenesten Twill nu er blevet en del af Maersk Line. Det understøtter rygter om, at hele Damco er på vej til at blive lagt ind under Maersk Line, skriver Børsen

Imens flere medier på baggrund af anonyme kilder melder om, at der er en større organisationsændring på vej i A.P. Møller-Mærsk, har koncernen nu flyttet Damco-tjenesten Twill ind under Maersk Line.

Det puster ifølge Børsen til rygterne om, at en del af organisationsændringerne omhandler en lukningen af Mærsk-koncernens logistikselskab Damco som et selvstændigt brand. Det var Shippingwatch, der onsdag rapporterede om rygterne, som potentielt kan betyde flytningen af et ukendt antal medarbejdere fra Damco's nuværende hovedkontor i Holland til København. 

Twill blev ifølge en pressemeddelelse fra Mærsk lanceret i 2017 med det formål at gøre det lettere at bestille fragt fra A til B. 

- Twills mission er at gøre shipping simpelt – lige så nemt som at booke flybilletter, en taxa eller hotel – og vi er kun i begyndelsen af en spændende rejse, siger Twills CEO Troels Støvring i pressemeddelelsen og fortsætter:

- For at nå det mål er det kritisk for os at nå et større marked. Mærsk-brandet er bredt anerkendt og kan give en opmærksomhed, der vil være af stor strategisk betydning for os.

Når kunderne bruger Twill til at finde en transportløsning til deres godt, får de valget imellem flere forskellige rederier.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095