23948sdkhjf

Selvkørende busser indtager København

De selvkørende busser er indsat på en rute mellem Bella Center og den nærliggende metrostation

Det var en veloplagt Kronprins Frederik, der i går eftermiddags indviede ITS World Congress 2018 i Bella Center, København. Vedenskongressen vil de næste fire dage være samlingssted for teknikere, byplanlæggere, ministre og borgmestre samt beslutningstagere inden for intelligente trafiksystemer. De kommer fra hele verden, og de vil ikke bare snakke og diskutere teknologi, de vil også vise de intelligente systemer frem. Der vil blive demonstreret en lang række systemer – lige fra selvkøende busser til cykler, der kommunikerer med trafiksignaler.

Verdenskongressen har været holdt i 25 år, og i år i København er undertitlen ”Quality of Life.”

- Det handler ikke om at bruge teknologi for teknologiens skyld. Teknologien skal øge borgernes livskvalitet, sagde Københavns overborgmester Frank Jensen ved åbningshøjtideligheden. Uanset om man færdes til fods, på cykel, i bil eller i bus, skal teknologien gøre transporten nemmere, sikrere og mere bæredygtig.

Kronprinsen lagde i sin tale vægt på, at København også gør meget for cyklisterne. Han bad de udenlandske kongresdeltagere holde øje med de små lyssignaler, som København har for cyklister. De findes ikke mange andre steder i verden.

Demo-projekter

Cyklister var i også fokus på demonstrationsområdet foran Bella Center, hvor man selv kunne cykle rundt i et miljø og opleve, at lyssignalerne skiftede til grønt, når man nærmede sig. Her kunne man også få en køretur med den amerikanske selvkørende bus, Olli, som der allerede findes to af i Danmark.

Det franske selskab, Navya, har også udviklet en selvkørende bus. Den kører i pendulfrat mellem Bella Centret og den nærliggende Metrostation. Det er en tur på fem minutter med op til 8 km/t.

Torsdag er borgerdag

Verdenskongressen er for indbudte og tilmeldte, der er kommet til København for at netværke og blive inspireret; men på torsdag den 20. september er der såkaldt borgerdag. Her bliver messecentret og alle demonstrationsprojekerne åbnet for københavnere og andre interesserede – og det er gratis hele dagen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125