23948sdkhjf

Ny Scania er både trækker og forvogn

Vognmand Alfred Nielsen fra Smidstrup har valgt en yderst gennemført Scania R 500 6X2

Det var en stor dag, da Alfred Nielsen fik leveret firmaets første model fra Scanias nye lastbilgeneration. Vognmandsfirmaet fra Smidstrup havde valgt en yderst gennemført Scania R 500 6X2 opbygget med Palfinger-kran.

Bilen, der er købt til at udføre forskellige typer af opgaver, er konstrueret således, at den kan køre som både trækker og forvogn.

Hovedsageligt skal bilen dog bruges til at køre med asfalt.

Derfor er der blevet bygget en aftagelig kasse bagpå lastbilen, så den kan bruges de steder, hvor det ikke vil være muligt at have en sættevogn med.

Bilens udstyrsliste er lang, og tæller blandt andet Scanias læderpakke, 7" display, stort infotainment, kaffemaskine og LED-lygter.

Derudover har BJ Autopolstring i Padborg indrettet førerhuset, der er stylet med knappolstring i den helt klassiske stil.

Alfred Nielsen har tilvalgt en serviceaftale baseret på Scanias skræddersyet service-koncept. Aftalen kører de næste otte år.

Med en skræddersyet service-aftale får virksomheden udført serviceeftersyn efter behov og ikke efter antal kilometer. Service foretages efter de data, der sendes til Scania-værkstederne fra den monterede Communicator-boks.

Med i handlen følger også otte års reklamationsret på drivlinen. Det er servicesælger Thomas Grønfeldt, der har stået for salg af serviceaftale.

Vognmandsfirmaets nye bil er finansieret gennem Scanias eget finansieringsselskab Scania Finans.

Den nye bil er opbygget af KLC i Kolding, og Noerlak i Vamdrup har lakeret bilen i Alfred Nielsens farver.

Scania Vojens har stået for klargøring. Salgskonsulent Dennis Knudsen stod for overdragelsen af bilen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078