23948sdkhjf

Maersk Tankers flytter til Amager

Tankrederiet skifter adressen på havnefronten i København ud med nye lokaler i 2019
Til næste år skifter Maersk Tankers hovedkontoret ved havnefronten på Christiansbro ud med nye lokaler på Amager.

Det nye hovedkontor på godt 3.000 kvadratmeter ligger i huset 'Edison' på Holmbladsgade. Her flytter alle rederiets 160 medarbejdere hen senest 1. september 2019.

- Kontoret vil understøtte vores ambition om at blive en digital tankvirksomhed, som tilbyder konkurrencedygtige tjenester til kunder og partnere gennem vores algoritme-baserede handel, skala og global tilstedeværelse, siger Christian M. Ingerslev, adm. direktør for Maersk Tankers, i en pressemeddelelse.

- En moderne, digital og omkostningseffektiv beliggenhed vil fremme dette, samtidig med at det vil tilbyde vores medarbejdere et miljø, der fremmer samarbejde, engagement og velvære, tilføjer han.

Maersk Tankers har holdt til i de lejede lokaler på Nicolai Eigtveds Gade siden 2009. Det nye kontor på Holmbladsgade er for øjeblikket ved at blive klargjort af udlejeren, Topdanmark.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079