23948sdkhjf

Skal vi køre ad Afgifts Allé?

Utilfredse borgere udnyttede navnekonkurrence på den nye Fjordforbindelse i Frederikssund til at vise deres utilfredshed med det store broprojekt

"Omvejen", "Afgifts Allé", "Gebyrgade" og "Betalingsvejen".

Ikke alle forslag var positivt ladede, da Vejdirektoratet og Frederikssund Kommune for nylig afholdt en navnekonkurrence på en ny 10 km lang motortrafikvej, der skal forbinde rute 53 i Hornsherred med rute 211 Frederikssundsvej over den kommende Kronprinsesse Marys Bro over Roskilde Fjord. Blandt de mere end 400 indsendte forslag valgte myndighederne navnet "Fjordlandsvej", der blev forslået tre gange.

Betalings-navne
Andre bud optrådte dog langt flere gange. Det gælder blandt andet Betalingsvejen, som flere havde indsendt med henvisning til, at det kommer til at koste 14 kr. at passere den kommende bro.

- Min begrundelse for forslagene er, at jeg finder det aldeles urimeligt, at det er den eneste broforbindelse i Danmark, bortset fra Storebælt, hvor der skal finde betaling sted, lød det i begrundelsen fra en borger, der også havde forslået Pengevejen og Afgifts Allé.

Blandt de øvrige forslag, der ikke indeholder stikpiller til betalingsanlægget, dominerede navne med relation til lokale stednavne, nordisk mytologi og royale personer som Kronprinsesse Mary og Kronprins Frederik, der allerede lægger til henholdsvis den kommende og eksisterende bro. Men Fjordlandsvej vandt altså.

- Valget faldt på Fjordlandsvej blandt de mange forslag. Et fint navn til det smukke fjordlandskab, siger Tina Tving Stauning (S), der er formand for Teknisk Udvalg i Frederikssund Kommune, i en pressemeddelelse.

I august og september kunne borgerne indsende forslag til navngivning af vejen. Den endelige beslutning blev truffet den 3. oktober på et møde i Teknisk Udvalg i Frederikssund Kommune.

Hvad skal vejen hedde?

Flerre end 400 forslag blev indsendt i navnekonkurrencen til en ny motortrafikvej i Frederikssund Kommune

Forslagene tog f.eks. udgangspunkt i lokale stednavne, royale personer eller nordisk mytologi: Fjordvejen, Hornsherredvej, Hagevejen, Brovejen, Tørslev Buen, Hornsundsvej, Fjordpassagen, Skibbyvej, Sydvejen, Tørslevvingevej, Frederik Hornsvej, Kronprinsesse Marys Vej, Margrethe Allé, Prins Christians Vej, Dannervej, Viking Ruten, Bifrost, Vikingesundsvej

Der var også flere forslag, der henviste til, at det kommer til at koste penge at passere den kommende bro Kronprinsesse Marys Bro: Pengevejen, Afgifts Allé, Betalingsvejen, Via Dolorosa eller Smertens vej

Enkelte var i den kuriøse afdeling som eksempelvis Roady McRoadface

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.485