23948sdkhjf

Nyt system til automatisk indvendig vask af køletrailere

Istobal revolutionerer med nyt system til vask og desinficering af lastbiler

Istobal har netop lanceret en ny måde at rengøre og desinficere køletrailere på indvendigt. Der er tale om en spulerobot, som kører ind i traileren, hvor den automatisk lægger kemi og højtryksspuler efterfølgende.

Systemet hedder HW’Intrawash og er netop introduceret på fagmessen Automechanika i Frankfurt. Hermed er koncernen den første store producent af bilvaskeudstyr, der kan tilbyde et automatiseret system til indvendig rengøring og professionel desinfektion af køleanhængere, shippingcontainere og erhvervskøretøjer.

Istobals vaskeanlæg til tunge køretøjer som lastbiler og busser forhandles herhjemme af Hautek Wash & Water System, og herfra er man meget begejstret.

- Jeg har set systemet, da det blev præsenteret på fabrikken først på året. Det ser meget spændende ud, og vi har allerede kunder, som viser interesse for systemet herhjemme, siger H.P. Hau fra Hautek.

- Det er en robot, som bliver skudt ind i traileren af en lang udtræksarm. Den fungerer som en spuleautomat. Man kan bede den udføre forskellige opgaver. Den kan sprede kemi ud, spule med højtryk, lægge desinficering på mm. Den vil også rense traileren indvendigt og spule plastmærkater, kødrester og andet affald ud i en skuffe.

- Med systemet undgår man først og fremmest at have medarbejdere til at stå inde i traileren med højtryksrensere; men man sikrer også, at der bliver helt rent, siger H.P. Hau.

Endnu ved han ikke, hvornår systemet kommer på markedet i Danmark, Systemet har kørt hos amerikanske kunder i en testperiode.

- Nu skal vi lige have et møde med fabrikken. De sender repræsentanter til Danmark for at mødes med de interesserede kunder og for at informere mere om systemet.

- Det er noget, som vi også vil se kommer til Danmark, slutter H.P. Hau.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078