23948sdkhjf

Investerer 55 millioner i fuldautomatisk lager

Web-butik har investeret over 55 millioner kroner i et fuldautomatisk robotlager for at stå stærkere, inden årets julehandel sætter ind.

Butikkerne er ved at ruste sig til den forestående julehandel, men i stedet for velour og kunstig sne i vinduerne, har webshoppen Jollyroom gjort en satsning af de lidt større.

For at følge med den stigende efterspørgsel – især her op til jul – har Jollyroom nu satset stort på en et fuldautomatisk lager, der løber op i 55 millioner kroner. Det oplyser firmaet i en pressemeddelelse. 

Om Jollyroom

  • Jollyroom råder over 65.000 kvm lager og kontor i Gøteborg.
  • Virksomheden regner med at omsætte for mere end 2 milliarder svenske kroner i 2019.

- Autostore (lageret, red.) kommer til at fordoble vores leveringskapacitet af småt og mellemstort gods. Vi arbejder konstant på at modernisere og effektivisere vores virksomhed og udskifte gamle løsninger med nye. På den måde sænkes vores håndteringsudgifter, hvilket er vores næste skridt mod at tilbyde endnu bedre priser til vores kunder, siger Cecilia Olsson, Logistikchef hos Jollyroom og fortsætter

- Det er samtidig en gennemtænkt løsning fra et miljømæssigt synspunkt, da det nye anlæg har ekstremt lavt energiforbrug.

Jollyrooms nye Autostore har i dag en kapacitet på 90.000 pakker og 96 plukrobotter. Anlægget bliver allerede nu klargjort til yderligere tilbygning i starten af næste år, for at kunne vokse i takt med virksomheden.

Flere ansættelser
Det nye robotlager kommer ikke til at kompromittere nuværende ansættelser hos Jollyroom, og virksomheden kommer tilmed løbende at ansætte nye medarbejdere til lager og logistik inden årets julehandel.

- Man skulle næsten tro at en automatiseret logistikløsning erstatter vores lagerpersonale, men sådan er det ikke. Vores nye Autostore er en investering i yderligere vækst, og vækst skaber arbejdspladser, siger Cecilia Olsson.

Det nye lager bliver klar til at køre i døgndrift til årets julehandel.

Fakta

  • Leverandøren Element Logic står bag Jollyrooms nye Autostore.
    Det første anlæg i Norden blev bygget i 2007.
  • Efterfølgende har virksomheder som Boozt, Intersport og XXL også bygget en Autostore i samarbejde med Element Logic.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11