23948sdkhjf

Se videoen: Jysk indvier højlager med fald på 40 meter

Borgmester i Hedensted Kommune, Kasper Glyngø (S), var onsdag højt til vejrs. Her tog han nemlig utraditionelle metoder i brug for at indvie Jysks nye højlager i distributionscenter Uldum, oplyser virksomheden i en pressemeddelelse. 

Efter at have kørt den palle på plads, der brød igennem det røde bånd og dermed markerede den officielle indvielse af udvidelsen, rappellede han 40 meter ned fra toppen af bygningen.

- Det var en stor oplevelse. Det er jo ikke hver dag, man får mulighed for at lege Tom Cruise eller Sylvester Stallone, sagde Kasper Glyngø med et smil.

Borgmester i fald på 40 meter. Video: Jysk 

Han understregede samtidig, at Jysk er en virksomhed, der har meget stor betydning for Hedensted Kommune. Han håber på, at udvidelsen med det nye lager giver anledning til flere arbejdspladser i kommunen.

Fokus på fremtiden
De nye ansigter i distributionscenteret kan på sigt meget vel blive nogle af de elever fra Erhvervsakademi Sydvest, der var mødt op for at deltage i indvielsen og selv få oplevelsen af størrelsen af det nye højlager via en tur op i 40 meters højde.
Det understregede Allan K. Kjærgaard, EVP Logistics i Jysk, i sin tale:

- Jeg håber, at I får en god oplevelse, som forhåbentligt også kan bane vejen for en fremtid her hos JYSK i Uldum.Vi har brug for masser af dygtige medarbejdere i fremtiden, og med udvidelsen af distributionscentret har vi jo valgt at binde os til Uldum og Hedensted Kommune mange år ud i fremtiden, sagde Allan K. KjærgaardForuden

Efter en tur i højderne mødtes borgmester Kasper Glyngø og de studerende foran den til lejligheden opstillede pølsevogn, som det hører sig til i forbindelse med en indvielse.

Fakta om Jyks udvidelese 
• Med udvidelsen består Jysks distributionscenter i Uldum af fire highbays med sammenlagt 214.000 pallepladser.
• Der er 350 mennesker ansat på distributionscentret, der opererer 24 timer i døgnet, fem dage om ugen.
• JYSKs distributionscenter i Uldum leverer til Jysks egne butikker i Danmark, Norge, Holland, Belgien og UK, samt til butikker tilknyttet Jysk Franchise.
Læs mere om: Jysk
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093