23948sdkhjf

Dansk bødelov vedtages trods trussel fra EU

Total dansk afvisning af EU’s påstande om, at dansk lov om lastbilparkering er ulovlig. I stedet bliver P-bøderne firdoblet

Transportminister Ole Birk Olesen (LA) har stort set hele Folketinget bag sig i opgøret med EU-kommissionen, der mener, at de nye danske rasteplads-regler strider mod EU’s indre marked og frie bevægelighed.

Der er også enstemmighed, når Folketinget i løbet af denne måned vedtager lovforslaget om en firdobling af bøderne - fra 510 til 2.040 kroner for at parkere længere end 25 timer på en statsejet dansk rasteplads. Bøderne skærpes også for ulovlig parkering på til- og frakørselsramper på motorvejene. 

Alle partier forventes at stemme for lovforslaget, når det kommer på dagsordenen den 29. november.

Indgreb mod langtidsparkering
Tidsbegrænsningen på 25 timer trådte i kraft den 1. juli 2018, og lovforslaget om bødestørrelserne er anden fase af indgrebet mod langtidsophold. Begrænsningen giver mulighed for 24 timers hvil plus en time til klargøring af køretøjet.

Kun Roger Matthisen fra Alternativet står på sidelinjen og afventer, hvordan udvekslingen af påstande mellem EU og Christiansborg måtte udvikle sig inden Folketingets slutbehandling. 

Denne afventen på EU ligger ikke til Dansk Folkepartis transportordfører Kim G. Christiansen. 

- Selvfølgelig skal EU "stikke piben ind." De har ingen hånd- og halsret over de danske rastepladser, siger han. 

- Rastepladserne er finansieret af de danske skatteydere, lyder hans argument.

EU-retssag på vej
Tredje fase i opgøret mod langtidsparkering er EU-kommissionens kommende rets-aktion mod Danmark.

EU-transportkommissær Violeta Bulc har sendt Danmark en såkaldt åbvningsskrivelse o har dermed bevæget sig ned ad den vej, der fører direkte mod en stævning af Danmark og en retssag ved EU-domstolen i Luxembourg.... medmindre hun opgiver sagen. 

Ole Birk Olesen er klar til at tage retsopgøret. Han har sendt et svarskrift til Violeta Bulcs åbningsskrivelse, hvor han fastholder det danske indgreb ned til mindste detalje. Der er ikke skyggen af imødekommenhed i hans reaktion.

- Det danske indgreb er nødvendigt, fordi der ikke er plads til langtidsparkerede biler på rastepladserne på motorvejsnettet, fastslå Ole Birk Olesen.

Rastepladserne har en "kapacitetsudfordring," som han udtrykker det.

- Den tidsbegrænsede parkering er en generel og objektiv regel, der gælder både danske og udenlandske lastbiler. Derfor er reglen ikke udtryk for forskelsbehandling, understreger han uden at nævne østeuropæiske chauffører. 

EUs fejlopfattelse

Ole Birk Olesen korrigerer en fejlopfattelse hos kommissionen om, at chauffører blier hentet og bragt til og fra rastepladserne, når de skal holde det lange ugehvil på 45 timer. Det må ifølge EU ikke holdes i førerhuset, men skal holdes på hotel eller i en lejlighed.

- Det er ikke praksis på de danske rastepladser, at chauffører hentes og bringes i forbindelse med afholdelse af det 45 timer lange ugentlige hvil, understreger den danske transportminister. Chaufførerne overnatter i deres lastbiler.
 
Den danske transportminister afviser også, at tidsbegrænsningen er i strid med reglerne for cabotage og international transport.

- Der findes parkeringsmuligheder i tilknytning til transportcentre, kombiterminaler, havne, andre offentlige parkeringspladser, private parkeringspladser, transportvirksomheder, transportkøbere osv.

- Overnatningsforhold må være arbejdsgiverens ansvar, når chaufføren opererer i et andet land. Ikke-hjemhørende chauffører betragtes i EU-retlig forstand som udstationerede, når deopererer i et andet EU-land.

Færdselsstyrelsen overtager P-kontrollen fra Vejdirektoratet, når de nye bødestørrelser træder i kraft den 1. januar 2019.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109