23948sdkhjf

Trafiksikkerhed er mere end dæk

Continental forsker også i styresystemer til selvkørende køretøjer

Øget sikkerhed, større komfort og mere økonomisk og miljøvenlig transport. Tre køreegenskaber alle bilister og chauffører ønsker sig. En af pionererne inden for området er Continental, der især fokuserer på, hvordan man højner trafiksikkerheden gennem fuldautomatiserede styresystemer.

Teknologisk rykker vi med hastige skridt tættere på muligheden for selvkørende køretøjer. De første test blev foretaget på motorvejene i starten af 2017. Med den hastige udvikling af intelligente løsninger til køretøjer er selvkørende køretøjer derfor tættere på, end vi tror.

- Hvert år omkommer mange mennesker i trafikuheld verden over. Automatisk kørsel og intelligente løsninger til køretøjer er med til at højne trafiksikkerheden og reducere antallet af trafikuheld, siger Georg Nielsen, der er adm. direktør hos Continental Dæk Danmark A/S.

- Siden 2012 har Continental testet selvkørende teknologier. I dag har vi en række testkøretøjer i blandt andet USA, Tyskland og Japan, hvor "cruising chauffeur" teknologien testes. Teknologien er udviklet, så den ikke blot giver chaufføren en pause, men også højner sikkerheden i bilen og dermed også i trafikken generelt. Hvis en chauffør pludselig ikke responderer, overtager teknologien og stopper køretøjet på en sikker måde.

- Det særlige ved "cruising chauffeur" teknologien er, at den kan standse køretøjet ved hjælp af en såkaldt "minimum risk maneuver", som identificerer, hvor der kan standses sikkert, og derefter kører bilen automatisk dertil og stopper, forklarer Georg Nielsen og tilføjer, at de første biler med denne teknologi efter planen kommer på markedet i 2020.

42.000 udviklere og eksperter
Med et globalt netværk af 42.000 udviklere og eksperter er Continental blandt pionererne inden for ny teknologi og intelligente løsninger. Således investerer koncernen hvert år massivt i udviklingen af løsninger, der kan understøtte fremtidens trafik.

- Teknologiske landvindinger som "cruising chauffeur" teknologien, avancerede dæksensorer, aktivering af bilens bakkameraer og avanceret GPS-teknologi gør automatiske kørsel mulig, og det er med til at eliminere menneskelige fejl.

- Netop derfor er vi hos Continental så optaget af at udvikle teknologien. Og ved at tilpasse intelligente løsninger til trafikken og transporten, kan vi komme endnu tættere på en mere sikker, miljøvenlig og økonomisk kørsel.

Artiklen er en del af temaet Fremtidens Transport.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078