23948sdkhjf

DTL: Samlet Folketing gav lussing til hel sektion af godstransporten

Det var en ikke ubetydelig del af det danske godstransporterhverv, der ved gårsdagens hasteforespørgselsdebat - og dagens afstemning om forslaget til vedtagelse - fik en lige højre af et samlet Folketing, mener DTL.

- Jeg kan ikke se den afstemning som andet end et benhårdt stød til den del af transportbranchen, der enten agerer ligesom Kurt Beier A/S eller på anden vis spekulerer i og lukrerer på social dumping. Og jeg er slet ikke i tvivl om, at Folketingets vedtagelse i disse timer skaber panik på gangene hos en række virksomheder og erhvervsorganisationer, siger DTL-Danske Vognmænds administrerende direktør, Erik Østergaard.

- Vedtagelsen er et helt afgørende skridt. At danske løn- og arbejdsforhold skal tillægges afgørende vægt, også i forbindelse med 3.-landskørsel, er nu konsensus fra højre til venstre i Folketinget. Jeg kunne ikke være mere tilfreds, fortsætter Erik Østergaard.

- Vi står foran et valg til både Folketinget og Europa Parlamentet, og EU drøfter Mobilitetspakken intenst. Den nye konsensus i dansk politik er derfor utrolig vigtig, specielt når man betænker det nære samarbejde, som Danmark indgår i med en række andre nord- og vesteuropæiske landes transportministre, det såkaldte Road Alliance. Jeg synes, der er lagt op til nogle uhyre vigtige og interessante måneder.

Ingen tør stå på mål
- En række danske organisationer har jo åbenlyst haft meget vanskeligt ved at finde ud af, hvilket ben de skal stå på i debatten, der er fulgt i kølvandet på Kurt Beier-skandalen. Simpelthen fordi ingen ved deres fulde fem tør stå på mål for de løn-, arbejds,- og livsforhold, de filippinske chauffører er blevet budt. Men det ændrer jo ikke på, at der er en række danske aktører i transport- og logistikbranchen, der ikke adskiller sig nævneværdigt fra, hvad vi har set fra Padborg. Og organisationerne har nu det dilemma, at de ikke vil miste deres store medlemmer – men de kan heller ikke gå ud og forsvare medlemmernes forretningsmodel.

- Der må ses med langt større alvor på den sociale dumping og på de løn- og arbejdsvilkår, der eksisterer i dele af transportbranchen. Med debatten i Folketinget i går, på foranledning af Henning Hyllested (EL), har vi opnået det, at der for første gang tales med én stemme politisk. Det skaber lige nu panik på gangene hos nogle organisationer og virksomheder. Men det baner forhåbentlig vejen for, at vi kan få ryddet op i branchen, fortsætter Erik Østergaard.

Fuld tilslutning til vedtagelse
- I årevis er DTL blevet beskyldt for at ”tale branchen ned.” Men den her sag fra Padborg viser råddenskaben. Det er den form for forretningsmodel, der ødelægger branchen – ikke forsøgene på at gøre op med social dumping, siger DTL-direktøren.

Forslaget til vedtagelse ser således ud:

I EU-forhandlinger skal regeringen lægge afgørende vægt på danske løn- og arbejdsforhold i forbindelse med tredjelandskørsel til, samt cabotage- og kombitransporter i Danmark. Målet er styret, ikke fri bevægelighed! Regeringen skal sikre:

• Øget kontrol på veje, rastepladser i terminal- og havneområder
• Kontrol af ulovlige chaufførugehvil
• Håndhævelse af EU's eksisterende udstationeringsregler for chauffører.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109