23948sdkhjf

Kører for Zalando til 2021

Postnord fortsætter distributions- og logistikaftale for Zalando.

Postnord og Zalando underskriver yderligere tre års logistikaftale. Aftalen omfatter alle PostNords fire markeder i Norden, hvor Postnord er eneleverandør af logistikløsninger til Zalando.

- Vi er meget glade for, at Zalando har valgt at forlænge vores samarbejde, siger Håkan Ericsson, Postnords administrerende direktør og koncernchef.

- Det er Postnords kerneydelse på logistikmarkedet. Vi leverer til virksomheden og pakker til forbrugere i hele Norden. Det fortsatte samarbejde er et bevis på vores evne til at vokse med vores kunder og levere strategiske ydelser, som opfylder de konstant skiftende behov.

Aftalen omfatter transport fra Zalandos lagerfaciliteter til Postnords centre og distribution fra centrene til slutkunderne.

Smidig returnering
En anden unik tjeneste, som er udviklet specifikt til Zalando og for øjeblikket testes i Stockholm, er gratis afhentning af returforsendelser inden for en time på det sted, som slutbrugeren har valgt til levering.

- Vores kunder er altafgørende for vores forretning, og smidig levering og returnering indgår som en del af vores tilbud til dem, siger Kenneth Melchior, administrerende direktør for Nordeuropa, Zalando SE.

- Lige siden vi udvidede vores forretning til også at omfatte Norden, har PostNord bevist sit værd som en pålidelig partner for Zalando, hvilket har medvirket til at øge brugervenligheden og dermed kundernes tilfredshed.

- Det er meget positivt for os og vores kunder i Norden, at dette vellykkede samarbejde fortsætter

Zalando har været kunde hos PostNord, siden virksomheden gik ind på det nordiske marked i 2010. Den forlængede aftale gælder frem til 31. juli 2021.

Zalando er Europas førende onlineplatform inden for mode og livsstilsprodukter til kvinder, mænd og børn.

Virksomheden har et omfattende sortiment af livsstilsprodukter som sko, tøj, tilbehør samt skønhedsartikler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11