23948sdkhjf

Krone skaber netværk med Danske Fragtmænd

Telematik-enheder skal forbinde 500 trailere hos Danske Fragtmænd.

Den danske logistikvirksomhed Danske Fragtmænd investerer i 800 telematik-enheder og 500 køretøjer hos Krone Fleet. Det drejer sig om presenningstrailere af typen Profi Liner og bokstrailere af typen Dry Liner.

Danske Fragtmænd modtager fem varianter af køretøjer, der er forbundet via telematik. Der er den klassiske presenningstrailer med skydepresenning, Profi Liner, med og uden lift. Det er huckepack traileren til banetransport. Endelig er der den 3-akslede Profi Liner City og Dry Lineren med rulleport.

Første trailere er leveret
- Nu er de første 400 trailere leveret, og vi er meget tilfredse med vores samarbejde med Krone Fleet, siger Kenneth Jespersen fra Danske Fragtmænd.

- Begge vores virksomheder satser på at skabe et netværk mellem alle parter i leveringskæden. Vi ønsker at danne partnerskaber med vores leverandører. Det skal baseres på professionalisme og fælles samarbejde, så vi kan opbygge tillidsfulde og frugtbare relationer.

Danske Fragtmænd har mere end 4.000 medarbejdere og en flåde på 2.000 køretøjer. Hver dag organiseres omkring 40.000 læsninger.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094