23948sdkhjf

Hjælp - kassevognen vælter!

Det kræver generelt mere omtanke at køre kassebiler end almindelige familiebiler. Det gælder ikke mindst de kommende måneder, når vejene kan være glatte. Dér lurer én bestemt fælde.

Vi ved det godt. Ja, vi ved det vitterligt godt. Men de mange kassevogne i grøfterne samme morgen, som den første sne falder, afslører, at vi glemmer det:

At det kræver langt mere omtanke - læs bare forsigtighed - at køre kassebil i glat føre end almindelig bil.

- Jaaamen - mester vil ikke bekoste ordentlige dæk! Det er også for galt.

Ja, vi kan lige høre det. Og hertil er der kun ét at sige: Det er både for dumt og for farligt ikke at montere gulpladebilen med vinter- eller helårsdæk. Men i så fald kræver det bare endnu mere forsigtighed, når asfalten pludseligt er glat. Og her er forsigtighed både farten ned og at behandle rat og pedaler rigtigt.

Søren Holten Jacobsen er chefinstruktør på FDM Sjællandsringen og kan dette her game. Han forklarer blandt andet:

- Det kræver generelt omtanke at køre biler, der er højere end almindelige familiebiler - for eksempel varevogne. Belæsning og korrekt dæktryk er her helt afgørende.

- Om belæsning vil jeg understrege: Det er vigtigt at have de tunge ting lavest muligt. Og husk, at også kraner og lignende kan ændre meget på bilens køre egenskaber.

- Med højt tyngdepunkt som kassebiler generelt har og hvor forkert last og for eksempel en kran - der var den endnu en gang - kan gøre det endnu værre, er det yderligere vigtigt at tilpasse hastighed i sving og hvis man skal undvige. Med for lavt dæktryk forstærkes tendensen til over- og understyring og gør bare disse manøvrer endnu farligere.

Men det stopper ikke her, understreger chefinstruktøren:

I vinterføre kan der ydermere være en risiko i forbindelse med udskridning. Kommer bilen i udskridning ved dårligt vejgreb og skrider mod og rammer bedre vejgreb - et tørt spor for eksempel - kan denne udskridning resultere i væltning, især hvis bilen har (for) højt tyngdepunkt.

- Skulle de på trods af al forsigtighed alligevel ske, skal man gøre dettee: Det er vigtigt at få rettet forhjulene i den retning bilen kører i forbindelse med udskridning. Altså at forhjulene - for eksempel når bilen skrider mod rabatten - er drejet, så de har en retning parallelt med køretøjets retning - aldrig på tværs...

Læs mere om: dæk
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157