23948sdkhjf

Nyscan Trucks er nu DAF-forhandler

Mindre end to måneder efter at Nyscan Trucks offentliggjorde planer om at etablere sig som autoriseret DAF-partner på Sjælland og Lolland-Falster, har de to parter nu fået papir på hinanden. 

- Blækket på kontrakten er kun lige blevet tørt, og vi er rigtig glade for at have fået Nyscan Trucks med på listen over autoriserede DAF partnere, siger adm. direktør Michiel Kuijs hos den danske DAF importør, DAF Trucks Danmark A/S.
Hos Nyscan Trucks er der også store forventninger til fremtiden på det østdanske lastbilmarked.

- Selv om vores organisation er lille og ny, udspringer den af mere end 50 års salgs- og serviceerfaringer i branchen, siger direktør Christian Barsøe fra Nyscan Trucks.

Nyscan Trucks er allerede i fuld gang med at indrette DAF-lastbilcentre i Køge og Sakskøbing, og de første lastbilspecialister er allerede ansat til at tage sig af de fremtidige DAF kunder.

- Håndværkerne er i fuld sving, og vi forventer at slå dørene op i Køge til de nye lokaler lige i starten af det nye år og et par måneder senere i Sakskøbing, fastslår Christian Barsøe.

- De første mekanikere og lagerfolk er på skolebænken her i december for at lære om DAF’s lastbiler, diagnoseværktøjer, reservedelssystemer mv. Vi holder et stort åbent hus-arrangement i løbet af foråret.

Bedste lastbiler

- DAF producerer nogle af de bedste lastbiler i Europa. Den europæiske markedsandel ligger på over 16 procent; men ikke i Danmark – og især ikke især ikke øst for Storebælt; men det er vi overbeviste om, at vi kan lave om på, siger Christian Barsøe.

- Vi vil kunne yde service og kundeopbakning på samme høje niveau på vores to moderne lastbilanlæg på Skandinavisk Transportcenter i Køge og på Industrivej i Sakskøbing.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094