23948sdkhjf

Hvidtved Larsen får ny nordisk servicechef

Servicenetværket er et centralt element for den enkelte slamsuger-operatør

Med et øget globalt fokus på bæredygtighed og genanvendelsesmuligheder følger også høje forventninger til samfundet.

Det mærker man hver dag hos Hvidtved Larsen, som er en global producent af slamsugere i absolut verdensklasse.

En af de helt store udfordringer består i at sikre en bæredygtig anvendelse af vand, når man rengør og vedligeholder kloaknettet med moderne slamsuger-anlæg. Desuden skal man sikre, at slamsugernes brændstofforbrug holdes på et minimum, så man minimerer belastningen af miljøet.

Netop de forhold er medvirkende til at Hvidtved Larsen har ekstraordinært travlt. Virksomheden er Nordens førende producent af slamsugere, der ved hjælp af specialudviklet teknologi kan genbruge vandet fra kloakken og holde brændstofforbruget nede.

Centralt element
Kunderne supporteres hver eneste dag af Hvidtved Larsens stort servicenetværk, som udgør et helt centralt element både for den enkelte slamsuger-operatør og for miljøet . og med de mange slamsugere, som kører rundt på vejene og de endnu flere, som er på vej, synes behovet at være uendeligt.

Til at styrke og udvikle servicetilbuddet yderligere har Hvidtved Larsen ansat Jan Carlsen som service manager nordic.

Jan får hermed det overordnede ansvar for service i Danmark, Norge og Sverige. I Danmark får han ansvaret for de tre servicecentre, som ligger i Greve, Nørre Aaby og Silkeborg.

Bedste kundeoplevelse
- Ansvaret for vores serviceaktiviteter og udviklingen ad dem skal indfri vores vision om, at man hos Hvidtved Larsen får verdens bedste kundeoplevelse i branchen, fortæller Jan Carlsen.

- Hvidtved Larsen er en virksomhed i kraftig vækst. Det betyder også, at vi opjusterer på alle parametre - i høj grad på servicen og kundeoplevelsen.

- Helt konkret skal vi udvikle på vores serviceplaner og koncepter på de tre skandinaviske markeder, så kundeoplevelsen og serviceomsætningen altid er på højeste niveau. Målet er, at blive den foretrukne servicepartner i Norden, hvilket også betyder at vi skal arbejde med "best practice"-udvikling.

Bucher videnscentre
- I samarbejde med vores ejere er vi stolte af senere på året at kunne præsentere vores nye videnscentre - officielt kaldet "Bucher Center of Excellence." Der kommer blandt andet en afdeling i Greve, fortæller Jan Carlsen.

- Vores videnscentre skal give kunden en uovertruffen oplevelse og service, som også kan opleves på vores andre videnscentre rundt omkring i verden. Jeg har glædet mig meget til at komme i gang.

Kommer fra Bosch-Siemens
Jan Carlsen kommer fra en stilling hos Bosch Siemens Hvidevarer med det overordnede ansvar for service i Danmark. Her havde han ansvaret for at styre den daglige drift, udvikle strategier og koncepter samt optimering af processer.

Før det har Jan haft ansættelse som Service Manager i Electrolux Professional.

Det nye Bucher Center of Excellence i Greve åbner primo 2019 i Ventrupparken 10 i Greve. Her er der fortaget en gennemgribende renovering af det nuværende servicecenter, som får udvidet kapaciteten med 30 procent.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109