23948sdkhjf

Årets største logistikmesse

Årets store lager- og logistikmesse i Tyskland finder sted den 19.-21. februar i Stuttgart. Det er 17. gang, at messen holdes - og i modsætning til så mange andre messer holdes LogiMAT hvert år.

Arrangørerne lover, at man bliver opdateret på alt det nye inden for digitalisering, connectivity, kunstig intelligens og big data. Udviklingen inden for IT, teknologi, intelligente og autonome systemer skaber nye produktivitetsniveauer og værdier i hele forsyningskæden. Værktøjer som virtuel virkelighed (VR), 3D-print og sensorer tilbyder nye perspektiver i produktion og lager.

Mange sektorer

LogiMAT 2019 er omfatter alle aspekter af logistik og er opdelt i en række sektorer:

  • Materialehåndtering og lagerteknik 
  • Lager og reolsystemer 
  • Robotter og produktionsstyring 
  • Pakning, vejning, måling og frankering 
  • Containerhåndtering og palletering 
  • Laste- og lossesystemer 
  • E-handel og omnichannel-systemer 
  • Informationsteknologi og flådestyring 
  • Ordresystememer 
  • Etikettering og identifikation 
  • Simulering 
  • Energi og miljø, genbrug og affald

Alle 10 haller i hos Messe Stuttgart tages i brug. Messecentret ligger i forbindelse med lufthavnen, så man kan nå frem og tilbage samme dag - og stadig nå at se en masse.

Forklift fitness som en app 
Man kan komme med nok så mange teknologiske nyskabelser og udvikle nye sikkerhedssystemer; men man kommer ikke uden om, at truckføreren er det vigtigste aktiv i logistik- og lagerbranchen. Derfor vil mange udstillere på årets LogiMAT-udstillingen i Stuttgart fokusere på ergonomi og førerkomfort.

Den Mitsubishi-ejede truckproducent UniCarriers har oven i købet udviklet en app, som hjælper truckføreren med at holde sig i form. Forklift Fitness hedder appen, som bliver præsenteret på messen, og som med videoklip viser styrke- og strækøvelser, som er relevante for netop den erhvervsgruppe.

Truckføreren repræsenterer 70 procent af en gaffeltrucks samlede livscyklusomkostninger, og der er en stor efterspørgsel efter veluddannet og pålideligt personale til lager- og logistikarbejde. Netop derfor giver det mening at sørge for, at truckføreren får et længere og sundere arbejdsliv, anfører UniCarriers.

Gaffeltrucks i tre haller
Alle verdens førende gaffeltrucksfabrikanter kommer til Stuttgart i februar, hvor de får en fremtrædende tilstedeværelse på LogiMAT 2019. De fylder tre haller, og her vil besøgende kunne stifte bekendtskab med den nyeste udvikling inden for lavtløftende palletrucks, leddelte pallestablere, selvkørende vogne (AGV’er) og forskellige trækker-trucks til lager og produktion.

Også inden for udendørs maskiner vil der være nyheder, der vil få folk til at spærre øjnene op - ikke mindst med hensyn til selvkørende teknologi og emissionsstandarder, oplyser Messe Stuttgart, som slår fast, at mange af nyhederne er ikke blevet vist før.

Udover selve messen vil der også blive holdt konferencer og foredrag med eksperter inden for branchen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141