23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Transportmagasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Endnu flere lastbiler på Hirtshals Havn

Lastbilgodset holdt hånden under godsmængderne i Hirtshals, som var præget af nedgang i bulkmarkedet

Vækst for 10. år i træk kendetegner Hirtshals Havn, hvor der med 148.000 enheder i 2018 var det største antal lastbiler og trailere over havnen nogensinde. Dermed er der realiseret en vækst på 6.000 enhed i forhold til 2017.

I 2018 har Hirtshals Havn fastholdt en godsmængde på 1,9 mio. tons, der tilsvarende udgjorde godsmængden i 2017. Hertil er det imidlertid helt afgørende at anføre, at en sten- og grusoperatør indstillede aktiviteterne på havnen i 2018, hvilket har givet havnen en mærkbar nedgang i bulk-aktiviteterne. Det tabte er imidlertid med al tydelighed modsvaret af væksten i lastbiltrafikken.

- Det er naturligvis altid negativt at miste forretning, men vi forholder os til, at vi i året har realiseret en mærkbar vækst i vores kerneforretning - lastbiltrafikken. Hirtshals Havn er kendetegnet ved en lokalisering, der giver en logisk begrundelse for at udvikle multimodale og ro/ro-løsninger ud fra havnen, og det er den udvikling vi ser blive til virkelighed i 2018 og de forudgående op mod 10 år, siger bestyrelsesformand for Hirtshals Havn Anker Laden-Andersen.

- Det resultat vi har set i 2018 betyder, at vores vækstambitioner for de kommende år absolut ikke er blevet mindre end tidligere, når vi ser på udviklingen i aktiviteterne og det aktivitetsniveau, der er realiseret på Hirtshals Havn i 2018. Vores strategiske fokusering understøttes af havnens lokalisering, som spiller sammen med de naturlige potentialer som vi dermed kan udnytte.

Hirtshals Havn er en af Danmarks største fiskerihavne, og i 2018 udgjorde værdien af den fisk, der er landet i havnen samlet 560 mio. kr. Der er tale om en vækst i forhold til 2017 på 12,7%, hvor landingsværdien udgjorde 497 mio. kr.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.112|