23948sdkhjf

Molslinjen gør plads til lastbilerne

Molslinjen har netop indsat den helt nye Express 4 på ruten mellem Aarhus og Odden. Med den nye færge bliver ruten nu besejlet af tre af verdens største katamaranfærger, og det betyder en øget årlig kapacitet på næsten 20 procent.

- Det kommer især til at betyde noget for fragterhvervet. Med tre af de helt store færger på ruten fjerner vi nemlig helt usikkerheden om, hvorvidt der er plads til lastbiler på den enkelte afgang. Der er altid plads nu, siger Molslinjens kommercielle direktør, Jesper Skovgaard.

Alternativ til motorvejen
Arbejdet med udbygningen af Fynske Motorvej begynder i næste måned.

Udbygningen vil betyde flere års vejarbejde på en af landets hårdest belastede motorveje. Det kommer til at kræve, at der skal tankes tålmodighed, inden fragtfolkene sender deres lastbiler hen over den fynske asfalt.

- Der har vi nu kapaciteten til at byde fragterhvervet på et klart alternativ til den motorvej, som uden tvivl vil give en række udfordringer de kommende år. Samtidig har vi nye priser, som gør det endnu mere attraktivt for erhvervet, slår Jesper Skovgaard fast.

Tid er penge for vognmændene, som hele tiden har overblik over afgange og priser på Molslinjens app, hvor en tur kan bookes på blot 15 sekunder.

Aarhus – Odden får tre-færgedrift, når Express 4 sættes i drift om morgenen den 14. marts 2019.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125