23948sdkhjf

Transport 2019 er skudt i gang

Torsdag morgen gik startskuddet til Transport 2019 i MCH Messecenter Herning. I tre dage er samtlige 14 haller sprængfyldt med aktiviteter, produktnyheder, inspiration og 375 udstillere.

Til den officielle åbning bød administrende direktør for MCH Messecenter Herning Georg Sørensen velkommen.

- En messeåbning er altid noget helt særligt. Jeg glæder mig over transportmessens udvikling siden begyndelsen i 1988. Transportmessen har en helt særlig plads i mit hjerte, og i år kan vi præsentere den største transportmesse nogensinde, med en unik blanding af tradition og fornyelse, sagde Georg Sørensen.

Han fremhævede især den nye logistikkonference, det øgede fokus på grønne transportformer med konferencen Grøn Transport, og ikke mindst innovationsområdet, hvor gæsterne får mulighed for at opleve alt fra droner til selvkørende busser.

Herefter indtog transportminister Ole Birk Olesen (LA) talerstolen, og det var med pointer fra regeringen og Dansk Folkepartis nye investeringsplan på dagsordenen. Da han deltog på messen i 2017 var han ganske grøn i faget, og det var med en god portion stolthed, at han opsummerede, hvad den fuldt finansierede plan til 110 milliarder kroner indeholder.

- Vores investeringsplan, der skal foldes ud mellem 2021 og 2030, er en langsigtet plan, der skal være med til at håndtere de trængselsproblemer, danskerne oplever hver dag. Vi vil udvide og opgradere vejnettet, så vi skaber effektive forbindelser rundt om de større danske byer, sagde ministeren blandt andet.

Herefter var der ikke andet tilbage at gøre end at klippe snoren og officielt sætte gang i dette års udgave af Skandinaviens største transportmesse.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109