23948sdkhjf

Ny Scania R500 til Bælum

Danmarks største transportør af hønniker får nyt køretøj

Vidste du, at en hønnike er en høne, der lige er begyndt at lægge æg? OK, nu ved du det. Og hvis du har flere spørgsmål om hønniker, så ring til René Launa, der driver vognmandsforretningen Lagergaard Transport i Bælum cirka 15 km nord for Hadsund ved Mariager Fjord.

René Launa er nemlig Danmarks største transportør af hønniker. Han transporterer cirka 1,6 millioner hønniker om året, og han har lige fået leveret en helt ny Scania R 500 A6x2 af lastbilsælger Peter Munkholm fra Stiholt i Aalborg til at køre hønniker med.

Lagergaard Transport råder over i alt tre lastbiler, hvoraf René Launa selv kører den ene. Den anden køres af hans søn Lasse, og den nye Scania R 500 køres af sønnen Asbjørn.

Den er opbygget med hydraulikanlæg, så den kan køre med 4-akslet tiptrailer med bl.a. korn- og foderstoffer samt kalk, når der ikke er så mange hønniker at køre med.

Heldækkende skørter
Asbjørn har fået en meget elegant opbygget trækker at køre i med heldækkende sideskørter og heldækkende alu-dørk.

Det har stor betydning ved rengøring efter kørsel med fjerkræ og for den sags skyld også efter kørsel med korn og kalk.

Bag sideskørtet i venstre side gemmer der sig en 610 liters brændstoftank, og i højre side er den 390 liters brændstoftank ombygget til hydraulikolietank.

Opbygget i Aalborg
Stiholt i Aalborg har stået for opbygningen, og de får også ansvaret for vedligeholdelse af bilen i form af en serviceaftale inkl. udvidet drivlinedækning for de kommende otte år.

Lagergaard Transports nye R 500 er udrustet med Scanias klassiske drivline med 6-cyl. 13-liters rækkemotor på 500 hk/2.550 Nm samt 14-trins GRS905R-gearkasse med to krybegear samt integreret Retarder. Motorkraften overføres til baghjulene gennem et forstærket R885-bagtøj med mekanisk differentialespærre og en hurtig 2,69:1-udveksling af hensyn til brændstoføkonomien.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094