23948sdkhjf

Midtjysk vognmandsforretning får ny mand i front

Niels J. Philipsen Transport A/S i Ikast har fået friske kræfter ind i ledelsen. Tom Christensen er blevet en del af ejerkredsen og er tiltrådt posten som administrerende direktør for vognmandsforretningen pr. 1. april.

Det er en mand med stort branchekendskab, der sætter sig i stolen, og han glæder sig til at komme i gang med arbejdet, fortæller han til Transportmagasinet:

- Jeg har siddet i bestyrelsen for NJP Transport de seneste seks måneder og har derigennem fået indblik i, hvordan virksomheden kører. Derudover har jeg været medejer af et andet vognmandsfirma tidligere, hvor jeg nu er fri af mine forpligtelser og klar til at tage fat på noget nyt, så det ser jeg frem til, siger han.

NJP Transport beskæftiger sig med alt fra affalds- og foderkørsel til entreprenørkørsel, og netop sidstnævnte har stort potentiale, forklarer den nyudnævnte direktør.

- Jeg har stor erfaring indenfor entreprenørkørsel, som jeg kan drage fordel af i min nye stilling. NJP Transport er en god og sund virksomhed, der har eksisteret i mange år, nu skal vi bare udvikle på forretningen, siger han, og tilføjer:

- Jeg har en del nye kunder med mig, som jeg skal ud og have sat i søen. Det er den store opgave, jeg tager fat på nu.

Det er en stor opgave at tage rattet i en vognmandsforretning, men det er en opgave, som Tom Christensen ser meget frem til at grave sig ned i:

- Jeg ser meget frem til et godt samarbejde med mine gamle kolleger og samarbejdspartnere, og til at udvikle virksomheden yderligere. Det bliver spændende at komme i gang med, selvom jeg endnu er meget ny på posten, siger han.

Niels J. Philipsen Transport A/S er grundlagt i 1971 og beskæftiger i dag 10 faste chauffører samt diverse afløsere.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094