23948sdkhjf

Her er den nye formand for ITD

Christian S. Madsen er udpeget som ny formand for ITD. Det står klart efter et konstituerende bestyrelsesmøde umiddelbart efter lørdagens generalforsamling i ITD. Han afløser Gert Jakobsen, der stopper i bestyrelsen. Niels Juel Nielsen blev genvalgt som næstformand.

- Jeg er stolt over valget og ydmyg over for opgaven. Bestyrelsen har vist mig stor tillid og betroet mig en stor opgave. Jeg vil gøre mit yderste for at indfri alles forventninger og gøre mig umage med at samle og være en formand for alle medlemmer, siger Christian S. Madsen.

- Bestyrelsen sender en stor tak til Gert Jakobsen for hans flotte indsats i spidsen for ITD’s bestyrelse, tilføjer han.

På ITD’s generalforsamling 2019 på Hotel Opus i Horsens lørdag den 6. april 2019 var der valg af tre bestyrelsesmedlemmer. Der var genvalg til Christian S. Madsen og Ib Andersen, mens der var nyvalg til Ole Velbæk. Bestyrelsesmedlemmerne er valgt for to år.

Dermed består bestyrelsen det kommende år af formand Christian S. Madsen, næstformand Niels Juel Nielsen, Poul Henrik Schou, Lars Jørgen Skov, Ib Andersen, John Skovrup og Ole Velbæk.

Generalforsamlingen valgte også tre suppleanter til bestyrelsen. Der var genvalg til suppleanterne Birger Nielsen og Jens Aage Daugaard. Derudover var der nyvalg til René Spuur Hansen. Suppleanter til ITD’s bestyrelse vælges for et år ad gangen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079