23948sdkhjf

Opkøb får børskandidat til at svulme

En aggressiv opkøbsstrategi har fået toplinjen hos børskandidaten NTG til at svulme. Det skriver Finans.

Når man ser på bundlinjen, er væksten dog ikke slået igennem her, viser koncernens årsregnskab for 2018. Omsætningen voksede med imponerende 56 pct. til 4,5 mia. kr., mens nettoresultatet holdt sig i ro omkring de 112 mio. kr.

Ét af de større opkøb i året er den schweiziske transportkoncern Gondrand, som har tilført omsætning for 1,2 mia. kr. De opkøbte schweizere er dog i bekneb og trænger til en organisationsændring, før de for alvor kan begynde at tjene penge, hvilket også fremgår af ledelsesberetningen.

Andre selskaber, der er opkøbt i året, tæller NS Transcargo og Combino East, skriver Finans.

NTG følger dermed en opkøbsstrategi vi kender fra for eksempel DSV, men i stedet for topstyring tror man i NTG på en anden model: Partnerskab. Koncernen består af over 50 datterselskaber, hvor NTG ejer majoriteten af datterselskaberne. Resten ejer de over 100 partnere, som mere eller mindre styrer deres egen forretning.

”Vi forventer, at 2019 bliver lige så spændende og travl. Vi forventer absolut at fortsætte vækstrejsen, organisk såvel som gennem opkøb,” står der i regnskabet.

Kilde: Finans

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097