23948sdkhjf

Nyt om navne

Nyscan Trucks 
Claus B. Nielsen, 35 år, er ansat som servicesælger hos Nyscan Trucks. Claus er uddannet som lastbilmekaniker hos Volvo Trucks og kommer til Nyscan Trucks fra en stilling som værkfører hos Mercedes-Benz CPH, hvor han arbejdede med varevogne og andre erhvervskøretøjer. Inden da var han værkfører hos Johnnys Service Center i Hedehusene. Han har også været selvstændig med eget mobilt lastvognsværksted.

Palfinger Danmark 
Jane Haahr Hansen, 36 år, er ansat hos Palfinger Danmark, hvor hun skal beskæftige sig med forskellige beregningsopgaver, monteringsopgaver og designs i forbindelse med tilpassede opbygninger til Palfingers kunder i Danmark. Jane er uddannet teknisk designer og kommer fra Micro Matic i Odense. 

Lars Hansen, 42 år, er ansat som salgschef i Palfinger Danmark med ansvar for salget i Syd- og Vestsjælland. Lars er oprindelig uddannet som karrosseripladesmed og kommer fra en stilling som sælger og rådgiver hos Würth, hvor han i de sidste 13 år har arbejdet med salg til transportbranchen. 
 
ITD Arbejdsgiver 
Christian S. Madsen, 57 år, er tiltrådt som ny formand for ITD Arbejdsgiver. Det sker som følge af, at den 6. april 2019 blev indsat som ny formand i ITD. 
Christian S. Madsen er som mangeårigt bestyrelsesmedlem i ITD en erfaren kapacitet, som både i forretnings- og bestyrelsessammenhæng er kendt for sine stærke værdier. Disse værdier vil også komme til at udgøre fundamentet for hans arbejde i ITD Arbejdsgiver. 
Til daglig er Christian S. Madsen direktør i vognmandsvirksomheden S. Chr. Sørensen A/S i Skodborg ved Rødding. Virksomheden har ca. 30 medarbejdere og 20 tankbiler. 

Vestjyllands Vognmandsforening 
Carsten Dyreborg fra Herning er valgt til ny formand for Vestjyllands Vognmandsforening. Han afløser Poul Jørgensen, som stopper som medlem af bestyrelsen og dermed også som formand for vognmandsforeningen. 
 
Paccar Inc. 
Preston Feight, 51 år, er udnævnt til adm. direktør (CEO) i Paccar-koncernen med virkning fra den 1. juli 2019. Preston Feight er oprindelig uddannet maskiningeniør og har været hos Paccar i 21 år. Han startede i sin tid som chief engineer hos Kenworth Truck. Siden har han beklædt stillinger som president i DAF Trucks og vice president i Kenworth Truck Company. Paccar producerer Kenworth, Peterbilt og DAF lastbiler. 
 
Nordic Transport Group 
Eivind Drachmann Kolding er indtrådt som formand for bestyrelsen i Nordic Transport Group A/S. Han afløser Morten Mathiesen. 
Christian Paul Dyander Jakobsen er indtrådt som formand for bestyrelsen i NTG Air Ocean A/S. Det er sket i stedet for Morten Mathiesen 
Mikkel Fruergaard er indtrådt som formand for bestyrelsen hos NTG Courier A/S og NTG Projects A/S. Han erstatter Morten Mathiesen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094