23948sdkhjf

Liften går tæt på flyene

Påkørselssensorer på Manitou-bomlift giver flymekanikerne mulighed for at servicere flyene mere effektivt.

Sikkerheden skal være på allerøverste niveau, når SAS’ flymekanikere løbende servicerer flyflåden i Københavns Lufthavn. Samtidig skal servicearbejdet naturligvis også udføres så effektivt som muligt. En ny Manitou-bomlift har i bogstavelig forstand løftet mekanikernes mulighed for at komme helt tæt på SAS-flyene, når der skal tjekkes, skrues og justeres.

- Bomliften Manitou 150AETJ har påkørselssensorer placeret alle tænkelige steder. Det betyder, at vi kan gå helt tæt på flyene, når vi udfører service, fortæller Michael Skriver, der er miljø- og sikkerhedsleder hos SAS.

- Sensorerne får liften til at standse, inden der sker en påkørsel. Dermed har vi mulighed for at færdes hurtigere og mere effektivt rundt med bomliften og måske tilmed nå mere, end hvis vi konstant skulle holde øje med alle hjørner.

15 meter op
Det er den danske Manitou-importør Scantruck, der har leveret den el-drevne bomlift til SAS-værkstedet. Modellen 150AETJ har en arbejdshøjde på op til 15 meter og en horisontal rækkevidde på 7,60 meter. Den kan have op til 200 kg med op i kurven.

- Vi har skiftet alle vore lifte ud og lavet en ny leasingaftale med Scantruck. Den nye bomlift indgår i aftalen, og vi er rigtig glade for den. Den er nok den af liftene, der bruges mest i hangaren. Antikollisions-systemet fungerer helt suverænt, siger Michael Skriver.

Sikkerhedsbjælke
SAS-flymekanikerne bruger flåden af lifte til alle mulige gøremål omkring de store fly. Alle flymekanikere har fået en introduktion til liftene og betjener dem fuldstændig problemfrit. Alligevel kommer Manitou-teknologien til sin ret konstant i den travle hverdag, når de mange fly ruller ind og ud af hangarerne for servicering.

Sensor-systemet er i øvrigt ikke alene forbeholdt 150AETJ-modellen. Det fås også til alle øvrige el-bomlifte i AETJ-serien, til Manitous VJR-serie af mastlifte, samt til rotations-teleskoplæsserne i Manitous MRT-serie.

Manitou bomliften lever naturligvis også op til kravet om, at der skal være et nødstop i mandskabskurven. En sikkerhedsbjælke er en del af kurvens kontrolpult. Hvis føreren bakker ind i noget, løfter sig selv op i noget, eller i det hele taget er ved at komme i klemme, så stopper maskinen straks.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078