23948sdkhjf

Kort om navne

Her er e seneste ansættelser og jubilæer.

Femern A/S 
Louise Bønløkke er fastansat hos Femern A/S som sikkerheds- og beredskabskoordinator. Louise har været hos Femern A/S siden 2014, først som praktikant, siden som studentermedhjælper, mens hun har læst "Sikkerhed og Risikostyring" på Aalborg Universitet. 
 
Arval 
Frederik Hansen, 24 år, er ansat som business manager i Arval Danmark, der er specialiseret i erhvervsleasing af firmabiler. Han kommer fra en stilling som salgskonsulent hos LeasePlan, hvor han havde ansvar for større SME-kunder. 
Frederik Hansen læser desuden en diplomuddannelse i Business Administration (HD) på Copenhagen Business School ved siden af arbejdet som business manager. Hos Arval kommer Frederik Hansen til at bruge sine evner i salgsafdelingen, hvor han skal være med til både skabe nye, gode kunderelationer, men også bevare eksisterende.

Caljan Rite-Hide 
Torben Linaa Hansen er ny CFO hos Caljan Rite-Hite. Torben Linaa Hansen skal videreudvikle virksomhedens interne processer og værktøjer, således at Caljan Rite-Hite kan fortsætte sin vækst. 
I 2000 startede Torben som Cash and Risk Manager hos York (Johnson Controls), og sluttede i 2012 som CFO. Herefter skiftede han til DS Smith Packaging Danmark, hvor han sad som CFO indtil 2019. 
I sin rolle som CFO for fremadstormende Caljan Rite-Hite, vil Torben Linaa Hansen få et mere globalt ansvar. Rejsen vil starte med at få en god forståelse for virksomhedens struktur, arbejdsmetodik, kunder og produkter, for at få det bedste fundament til at kunne bidrage til udviklingsprocessen. 
Caljan Rite-Hite er specialiseret i innovative løsninger til håndtering af løstlastet gods. 

Nyscan Trucks 
Claus B. Nielsen, 35 år, er ansat som servicesælger hos Nyscan Trucks. Claus er uddannet som lastbilmekaniker hos Volvo Trucks og kommer til Nyscan Trucks fra en stilling som værkfører hos Mercedes-Benz CPH.

Palfinger Danmark 
Jane Haahr Hansen, 36 år, er ansat hos Palfinger Danmark. Hun skal beskæftige sig med beregningsopgaver og designs i forbindelse med opbygninger. Jane er uddannet teknisk designer og kommer fra Micro Matic i Odense. 

AC Hydraulik 
I årets første måneder haft der ikke været mindre end tre 40-års jubilæer his A.C. Hydraulik A/S i Viborg. 
Den 1. januar var det logistikmedarbejder Ulla Løvqvist, den 12. februar var det økonomassistent Anna Grethe Jensen, og den 1. maj var det salgsmedarbejder Ivan Munk. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094