23948sdkhjf

Aldrig mere flade dæk

Brug et par minutter hver dag og undgå sprængte dæk og farlige situationer på landevejen. Det er et tilbud fra Bridgestone, som på Padborg Messen tager deres nye Fleet Pulse kontrol system med.

- I Danmark startede vi lanceringen af Fleet Pulse på transportmessen i Herning, fortæller Carsten Linding, der er Area Sales Manager i Bridgestone.

- Fleet Pulse er et produkt, som er udviklet i England, hvor det er et lovkrav at tjekke køretøjets tilstand samt lufttryk, inden man kører hjemmefra - og det skal dokumenteres, at man har godkendt sit køretøj.

Fleet Pulse er bygget op omkring en app, som chaufføren har på sin telefon. Der sættes en lille "dongle" på telefonen. Den kommunikerer med de sensorer, man har på dækkene. Ved at gå rundt om køretøjet med sin telefon, kan man hurtigt se, om nogle af dækkene mangler luft.

I app’en er der en tjekliste, som man krydser af på. Når køretøjet er tjekket, sender man tjeklisten ind til kørselslederen.

- Hvis der er dæk, der mangler luft, kører man forbi værkstedet, før man kører ud på sin rute, siger Carsten Linding. Det hele tager måske ti minutter - og så er man sikker på, at alt er i orden.

- Omkring 80 procent af alle dæksprængninger skyldes for lavt lufttryk. Dækkene bliver varme og begynder at separere - og så er det, at man kan finde dækrester i vejkanten. Har man det rette lufttryk, undgår man det, siger lyder det fra Bridgestone.

En stor dansk flåde kører allerede i dag med systemet på deres lastbiler, og de har reduceret antallet af dæknedbrud med 50 procent.

Ikke alene har de sparet mange penge, men de har også sparet brændstof, fordi de altid kører med korrekt lufttryk.

- Man kan supplere systemet med kontrollister over alle de funktioner, der er på køretøjet: væske, horn, spejle, bremser, dæk, udstødning mm. På den lille "dongle" sidder der også en dybdemåler, så man også kan tjekke dækmønsteret.

- Er der noget, der skal repareres, tager man et billede med sin telefon og sender det til kørselslederen. Så ved han, hvor meget tid, man skal afsætte til det i værkstedet, slutter Carsten Linding.

Artiklen er en del af temaet Padborg Transportmesse 2019.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096