23948sdkhjf

HMF tager to med til Padborg

De besøgende vil kunne se en kranbil med wirehejs og en tømmerhandelbil.

HMF deltager i Padborg Transportmesse med to opbyggede biler med kran.

- Vi præsenterer produkter i det segment, som er størst i Danmark, nemlig segmentet omkring 26-28 ton/meter kraner og wirehejs med 3 vejs tip, forklarer salgschef Peter Kristiansen fra HMF.

- Det er en kranbil som netop er rullet ud fra produktionen i Galten.

- Vi har desuden en standard tømmerhandlerbil med, som indgår i Mercedes-Benz konceptet "StarTklar", som vi også er leverandør til.

- Hos HMF satser vi på at være totalleverandør af opbygninger af lastbiler og leverer alle former for opbygninger, fastlad, krog- og wirehejs samt tippelad. Vi laver opbygningen fra start til slut, alt inklusive.

Landsdækkende servicenet

HMF’s kranprogram strækker sig fra 2,5 ton/meter til 95 ton/meter. Virksomheden har et landsdækkende servicenet med 23 servicepunkter som back-up, hvis uheldet skulle være ude, og der er brug for hjælp.

HMF er den eneste danske kranproducent, og har produktion i Højbjerg, Galten og Rødekro. Dertil er den danske virksomhed blandt de fire største i verden indenfor lastbilmonterede kraner.

- Vi vil på messen blandt andet fortælle gæsterne, at når man vælger HMF som leverandør, vælger man et kvalitetsprodukt; men man er også med til at sikre beskæftigelse i dansk industri og transportbranche, siger Peter Kristiansen.

- Ud over de godt 500 medarbejde, vi selv har ansat i Danmark, beskæftiger vi et ikke ubetydeligt antal medarbejdere hos danske underleverandører.

HMF har været leverandør til transportbranchen i mere end 70 år.

På messen vil Peter Kristiansen selv være til stede på standen sammen med Jakob Simonsen.

Artiklen er en del af temaet Padborg Transportmesse 2019.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11