23948sdkhjf

Flere unge er på vej ind i transportbranchen

Kurven er knækket. Flere unge søger ind i transportbranchen og flere vognmænd tager lærlinge.

Det går den rigtige vej - både for de unge og for transportbranchen. Det er nemlig lykkedes at vende udviklingen, så der i dag er flere unge, der søger ind i branchen end tidligere. Samtidig er der flere transportvirksomheder som opretter lærepladser til de unge.

Så det er en yderst glad og positiv Magnus Køpke, som man kan møde på transportmessen i Padborg, hvor han stiller op med det store roadshow fra Transportens Udviklingsfond - i samarbejde med EUC Syd i Aabenraa.

- Det går rigtig godt. Vi ser en stigning i antallet af unge mennesker, som vælger transportuddannelsen. Når vi samtidig ser, at andre traditionelle erhverv oplever fald, kan vi kun være tilfredse, siger Magnus Køpke.

Han er overbevist om, at de seneste tre-fire års massive indsats med besøg på folkeskolerne samt deltagelse på messer og udstillinger, har gjort en forskel.

- Det er jo arbejdsmarkedsparter gennem ATL, DTL-A og 3F, der driver de to fonde, som finansierer vores indsats, der går under navnet "Job i Transport", fortæller han.

- Jeg tør godt lægge hovedet på blokken på, at situationen havde set helt anderledes ud, hvis vi ikke havde gennemført den massive kampagne.

- Jeg gjorde status forleden. Jeg har de seneste tre år været ude på 517 folkeskoler og haft kontakt til 25.000 folkeskoleelever, som har hørt om mulighederne for at få et job og en uddannelse i transport.

Unge tænder på teknologi

- Transport bliver en mere og mere en digitaliseret branche, og vi kommer til at se selvkørende teknologi vinde indpas. Det skal de unge også tænke på. Om 10 år har chaufføren måske en masse andre opgaver end i dag. Det kunne for eksempel være sådan noget som levering af pakker med droner.

- Det er sådanne argumenter, vi bruger over for unge, som er 100 procent digitale i dag. De kan godt se, at der kommer til sker meget spændende i vores branche de kommende år.

Transportmagasinet: Er det nemt for de unge at få en læreplads i transport?

- Vi kan faktisk se, at der er mange flere, der får en læreplads i transport end for tre-fire år siden. Jeg er sikker på, at den fremgang også hænger sammen med vores kampagner; men det viser også, at virksomhederne er blevet bedre til at tage de unge ind. Virksomhederne kan godt se, at de skal hjælpe med at uddanne fremtidens arbejdskraft.

- Desuden har vi i år gjort et nyt tiltag på området. Der er ansat en praktikpladskoordinator på fuld tid. Hans fornemmeste opgave er at hjælpe de unge, som ikke har fundet en læreplads.

- Denne koordinator, Jan Larsen, er ansat ved Transportbranchens Uddannelser, TUR. Det er ATL, der fik ideen, og så har 3F og DTL-A bakket op om det. Derfor valgte man at ansætte ham i TUR, der er parternes fælles uddannelsesorgan.

Det er med disse positive meldinger, at Magnus Køpke tager til Padborg sammen med den store Show Truck med lastbilsimulatoren, så de unge kan få en fornemmelse af, hvordan det er at kørelastbil.

Desuden er der masser af information at få på Padborg Transportmessen for de unge, der gerne vil vide mere om mulighederne for job og uddannelse i transport.

Artiklen er en del af temaet Padborg Transportmesse 2019.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.218