23948sdkhjf

Stena i kraftig tilbagegang i 2018

Salg af ejendomme holder Stena-konglomeratet i plus trods volatilt offshoremarked

Det gik kraftigt tilbage på den finansielle side for Stena-gruppen i 2018. 

Af årsberetningen for det store, svenske selskab fremgår det, at selvom omsætningen i 2018 steg til 34,7 mia. svenske kroner fra 33,7 mia. svenske kroner året forinden, så faldt overskuddet før skat til 105 mio. svenske kroner fra 1,3 mia. svenske kroner i 2017.

Det er særligt de olie- og gasrelaterede aktiviteter, der forvolder økonomisk hovedpine i Stena. Virksomheden dog igennem nogen tid opbygget en ejendomsportefølje, som hovedsageligt består af udlejningsejendomme. 

- På grund af en stor realiseret gevinst i salget af omtrent 20 pct. af porteføljen, kan vi indrapportere et positivt resultat for 2018, skriver CEO for Stena Group Dan Sten Olsson i en årsberetning.

Mange af de finansielle nøgletal fremgår ikke af beretningen, men bliver først offentliggjort i den egentlige årsrapport på et senere tidspunkt. Det er derfor ikke muligt at se, hvordan de enkelte divisioner har klaret sig. Stena beskriver dog 2018 som et "turbulent" år for offshore-markedet, og et "udfordrende" år for Stena Drilling, der har to flyderigge og fire boreskibe i flåden. Heraf har flere været ude af operation i løbet af året.

Stena Line, der genererer 40 pct. af Stena-gruppens samlede omkostninger, bliver omtalt i anderledes rosende vendinger. For linjerederiet, der har 31 ro/pax'ere og syv ro/ro'ere i flåden, bliver 2018 beskrevet som et "begivenhedsrigt" år med fortsat vækst. 

- Med mindre udbuddet af færgekapacitet bliver forøget markant, tror vi på, at de gunstige resultater vil blive fastholdt, skriver Dan Sten Olsson. 

Stena Line står over for en større udskiftning af flåden fra 2020. Nybygningsprogrammet består af fem skibe, som vil blive indsat, hvor det i øjeblikket kniber med kapaciteten.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109