23948sdkhjf

Hvad er WLTP?

Den 1. september 2019 træder EU’s forordning om WLTP i kraft.

Fra den 1. september 2019 skal opbyggere i EU-landene leve op til WLTP, der træder i kraft for opbygninger af M1, M2, N1 og N2 køretøjer. WLTP handler om at dokumentere, hvor meget det færdigopbyggede køretøj påvirker miljøet, og hvor stort dets brændstofforbrug er.

Færdselsstyrelsen gør det klart, at EU-forordningen er gældende for alle lande i EU på implementeringstidspunktet - altså i dette tilfælde 1. september 2019. Man understreger at det er Miljøstyrelsen, der er ansvarlig for disse EU-normer.

Men hvad ligger der bag denne forordning?

Kort fortalt, så drejer det sig om at dokumentere miljøpåvirkningerne ved alle nyindregistrerede, opbyggede køretøjer med en køreklar vægt på maksimalt 2610 kg, og som ved OEM kan hæves til 2840 kg.

Krav skal undersøges

Når en kunde bestiller en opbygning, findes der allerede i tilbudsfasen konkrete krav der skal undersøges. Derfor er det sælgerens opgave, før et endeligt tilbud udarbejdes, at undersøge, om sådant et opbygget køretøj kan indregistreres. Sælger er oftest en bilimportør eller en bilforhandler.

I praksis betyder det, at et køretøj kan opbygges inden for de rammer (vehicle-matrix), som defineres i bilfabrikkens CoC-Certifikat. Hvis disse rammer overskrides, skal der udarbejdes et nyt CoC-certifikat. Det medfører nye afprøvninger af det opbyggedes miljøpåvirkning og brændstofforbrug. Sådanne afprøvninger er bekostelige og kan ikke gennemføres i Danmark.

Derfor er det vigtigt for opbyggeren at kende til køretøjets vehicle-matrix, inden man begynder at opbygge køretøjet.

Der er tre konkrete faktorer, som kan påvirke køretøjets vehicle-matric:

Udformning af frontfladen af køretøjet (vindmodstand).

Dæktypen der monteres (rullemodstand).

Det opbyggede køretøjs egenvægt (referencemasse).

Registreres i beregningssystem

Så snart opbyggeren er færdig med opbygningen, skal arbejdet registreres i bilproducentens beregningssystem. Bilproducenten skal have et sådan system tilgængeligt på deres hjemmeside senest den 1. september 2019.

Det behøver ikke være opbyggeren, der registrerer køretøjets nye data i systemet. Det kan også være sælgeren. Det afgørende er, at det bliver gjort, så der kan udstedes et CoC-certifikat og dermed en tilladelse til indregistrering af køretøjet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109