23948sdkhjf

ITD til ny regering: - Hold vågent øje med Postnord

Postnord Danmarks aftale med staten om befordringsligt udløber i 2019, og forhandlingerne om en ny aftale er allerede i gang. Der venter derfor den kommende regering en stor og vigtig opgave med at sikre, at en ny aftale om befordringspligten bliver så transparent som muligt, mener ITD.

- Det er afgørende, at den nye aftale om befordringspligten dæmmer op for Postnords mulighed for den form for konkurrenceforvridende adfærd, som vi i transportbranchen desværre har været vidne til de seneste år. Det har store konsekvenser for erhvervet, og statsstøtte til befordringspligten må og skal ikke kunne anvendes til at dumpe priserne på markedet for varer og stykgods, siger Carina Christensen, administrerende direktør i ITD.

ITD har klaget til EU-Kommissionen og EU-Domstolen over ulovlig og konkurrenceforvridende statsstøtte til Postnord Danmark og Postnord Logistics A/S, og her har EU-Kommissionen for kort tid siden indledt en tilbundsgående undersøgelse af de resterende kapitalindskud.

- I ITD afventer vi Kommissionens afgørelse med spænding, og vi følger derfor også forhandlingerne om en ny aftale om befordringspligten tæt. Det vil have vidtrækkende konsekvenser for vores erhverv, hvis situationen gentager sig, og vi vil derfor appellere til den nye regering om at lytte til transportbranchen i denne sag, siger Carina Christensen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094