23948sdkhjf

Iveco varmer op til Le Mans fra Skagen til København

Iveco varmer op til det store Le Mans-billøb med en 24 timers danmarksstafet i den nye Daily-varebil.

Stafet-kørslen starter i dag fredag den 14. juni kl. 14 i Skagen og slutter i morgen lørdag den 15. juni kl. 15. på Docken i Københavns Nordhavn, hvor der er indrettet et Le Mans VIP-område. Her kan publikum følge det rigtige Le Mans, der nerop starter den 15. juni kl. 15. 

Undervejs på Dailyens tur fra Skagen til København stoppes i udvalgte byer, nemlig: Aalborg, Thisted, Holstebro, Silkeborg, Aarhus, Vejle, Vejen, Odense, Slagelse, Roskilde og Hillerød.

Forhandlerne kører selv

Køreturen starter kl. 14 i Skagen fredag d. 14. juni, hvor produktchef Martin Strarup fra Iveco Danmark tager den første tur med retning mod Aalborg.

Derefter skiftes forhandlerne til at sætte sig bag rattet fra by til by hele vejen frem mod København, hvor turen efter planen kulminerer med sidste stop kl. 15 lørdag d. 15. juni i Le Mans VIP-området på Docken i Nordhavn.

Premiere på ny Daily

Turen markerer samtidig danmarkspremieren for den nye Iveco Daily.

- Vi vil gerne vise, hvordan varebilen sætter helt nye standarder for køreoplevelsen, fortæller Finn Beck Christensen, der er Business Line Light Market Manager hos Iveco Danmark.

Varebilen, der havde verdenspremiere i Torino i Italien i maj, lever op til Euro 6D/Temp normen. Dermed tilbyder den grønne transportmuligheder, hvor komforten går hånd i hånd med større trækkraft og forbedret brændstoføkonomi til gavn for brugernes egen forretning.

Turen live streames

Iveco live-streamer turen gennem Danmark via Facebook, og forhandlerne får på turen selskab af tidligere radiovært Kristian Høyrup, ligesom der undervejs er stop ved udvalgte seværdigheder på ruten. Dermed kan man både opleve varebilen live ude hos forhandlerne i de enkelte byer og følge med i turen fra sin mobiltelefon eller tablet.

 

Følg med på: https://www.facebook.com/IvecoDanmark

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078