23948sdkhjf

Din lærling kan hjælpe andre unge ind i branchen

Efter sommerferien tager den populære lastbil fra job-i-transport kampagnen på sit 4. roadshow til folkeskoler, efterskoler og produktionsskoler rundt omkring i landet.

Men job-i-transport efterlyser transportlærlinge i kød og blod, som vil tage med rundt til skolerne og fortælle om, hvordan det er at arbejde i branchen.

Kalenderen er fyldt op helt frem til maj 2020. Lastbilen fra job-i-transport er efterspurgt på skolerne, og den er en vigtig del af indsatsen for at få flere unge ind i branchen.

Lærlingens arbejde vil bestå i at hjælpe med at promovere godstransportbranchen på de skoler, som roadshowet besøger.

- Hver enkelt lærling skal deltage i 1-2 uger i perioden fra august 2019 til maj 2020. Der er ikke krav om at lærlingen har kørekort til lastbil, det vigtigste er, at han eller hun er begyndt på transportuddannelsen, siger projektchef i Transportens Udviklingsfond Magnus Købke.

Transportens Udviklingsfond refunderer udgiften til løn på de dage, hvor lærlingen deltager på roadshowet. Kontakt ATL, hvis din lærling kunne være interesseret.

Mere end 25.000 elever har siden august 2016 været på besøg i lastbilen, og derigennem opnået et kendskab til transportbranchen og de muligheder der er for uddannelse og job.

Kilde: ATL

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.142