23948sdkhjf

Her er afløseren for Stralis

Ny Iveco-lastbil hedder S-Way.

Iveco præsenterede 3. juli en ny tung lastbil – S-Way – på en transportmesse i Madrid, Spanien. Det er Ivecos nye flagskib blandt de tunge lastbiler og dermed afløseren for Stralis.

Med denne lancering introducerer Iveco sit nye modelprogram af tunge lastbiler, som alle hedder noget med Iveco Way. Den første, altså: Iveco S-Way.

”Den nye model viderefører alle de fordele fra de foregående generationer af tunge lastbiler - og tilføjer et nyt førerhus,” skriver Iveco i en pressemeddelelse i forbindelse med lanceringen.

”Førerhuset er helt nydesignet og har fokus på chaufførens behov. Samtidig er de fokus på driftstid, effektivitet og produktivitet.”

”S-Way er mere end et produkt. Det er en forretningsmodel, der dækker hele køretøjets livscyklus og hjælper Ivecos kunder til at opfylde deres kunders krav,” hedder det i pressemeddelelsen.

Det nye design optimerer aerodynamikken, så køretøjet for forbedre brændstofeffektiviteten med op til 4 procent i forhold til den foregående model.

Der er endvidere udviklet en ny, avanceret tilslutningsboks, som indsamler, behandler og udveksler data i realtid. Den fungerer ud fra en serviceplatform udviklet i partnerskab med Microsoft.

For transportvirksomheder, der ønsker at køre med en "grøn" lastbil, kan Iveco S-Way også får som en LNG-lastbil, der tilbyder en rækkevidde på op til 1.600 km til langturskørsel med 460 hk pr. tank.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079