23948sdkhjf

Truckførere fik afgørende indflydelse på ny leverandør

Cabinplant i Haarby har valgt truckspecialisten N.C. Nielsen A/S som fremtidig samarbejdspartner inden for intern transport.

Den fynske producent af veje- og procesanlæg til den globale fødevareindustri har i første omgang fået leveret to nye Linde E35L/387 el-truck og en ny Linde H35T/393 gastruck. De tre maskiner var naturligvis malet sølvfarvede, da vi her taler om en ”rustfri stålvirksomhed”, fortæller N.C. Nielsen i en pressemeddelelse.

Cabinplant har givet sine truckførere afgørende indflydelse på valget af den nye leverandør: Der blev opstillet præcise krav til, at det skulle være et anerkendt truckmærke, at kabinekomforten skulle være høj, at ekstraudstyret kunne skræddersyes til hver enkelt truckfører, og at en servicemontør altid skulle kunne hidkaldes med kort varsel.

– Vi er nogle meget erfarne truckførere der ved, hvad vi gerne vil have. Vi har lagt mange kræfter i at finde den rette samarbejdspartner, det rette truckmærke og alt det ekstraudstyr, der gør kørslen lettere i en travl hverdag. Vi tilbringer mange timer bag rattet. Derfor har vi brug for det bedste af det bedste inden for moderne truckteknologi, fortæller truckfører Einar G. Pedersen fra Cabinplant i pressemeddelelsen.

Cabinplant fik en række maskiner på prøve i nogle uger – og valgte altså dem fra Linde.

De fabriksnye Linde-trucks er leveret med kundetilpasset ekstraudstyr som eksempelvis sideskifter på gaflerne, ekstra LED-lys foran, Linde BlueSpotsikkerhedslys, hævede standardforlygter til øget udsyn, luftaffjedret førersæde, DAB-radio og rotorblink, da gaffeltruckene også skal køre på offentlig vej i det sydfynske.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.085