23948sdkhjf

TIP-samarbejde med WABCO

Starter et samarbejde med WABCO om leverancer af avanceret trailer-teknologi.

TIP Trailer Services har indledt et samarbejde med WABCO Holding, der er en af verdens førende leverandører af teknologi til erhvervskøretøjer.

Aftalen betyder, at WABCO skal levere avanceret trailertelematik til TIP som for eksempel flådestyringstjenester, track-and-trace funktioner, servicediagnostik, dæktrykovervågning, køletrailer-overvågning mm.

- Vi tilbyder allerede i dag vores kunder full-service kontrakter med de højeste niveauer for sikkerhed og effektivitet. Det vil vi opgradere de kommende år, således at vores services bliver endnu bedre for kunderne. Vi vil også opgradere vores serviceplanlægning, så vedligeholdelse og udskiftning af slidte dele på vores trailere bliver endnu bedre, siger Bob Fast, der er administrerende direktør for TIP Trailer Services.

- Det handler dels om at forbedre vores kunders driftstid, dels om at udvikle nye data- og analysetjenester, som vil skabe merværdi for vores kunder.

Hos WABCO glæder man sig til samarbejde med TIP Trailer Services.

- Samarbejde vil skabe nye muligheder for vækst og innovation for begge virksomheder, siger Peter Bal, der er Business Leader for Fleet Solutions hos WABCO.

- Vi vil dele vores teknologier og vores forretningsmæssige ekspertiser med hinanden. Sammen vil vi bygge førsteklasses dataservices og udstyre TIP’s store flåde af trailere med de nyeste, digitale løsninger.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11