23948sdkhjf

DSV overtager 98 pct. af aktierne i Panalpina

98,44 pct. af aktionærerne i Panalpina har valgt at sige ja til det ombytningstilbud, som DSV kom med tidligere på året. Det skriver DSV i en meddelelse til fondsbørsen tirsdag morgen.

Siden 1. april, hvor de to transportkoncerne offentliggjorde deres sammenlægning, har DSV fremsat et frivilligt tilbud til aktionærerne i Panalpina, hvor hver aktie i det schweiziske selskab kunne ombyttes til 2,375 aktier i dansker-koncernen.

Pr. 1. april havde transaktionen en værdi af 4,6 mia. schweizerfranc, hvilket svarer til 30,5 mia. danske kroner. EU-Kommissionen godkendte opkøbet i slutningen af juli.

DSV forventer fortsat at gennemføre handlen 19. august, fremgår det af meddelelsen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156