23948sdkhjf

99 lastvognstog kontrolleret: En fjerdedel indkaldt til syn

Over flere dage blev vogntog set efter i sømmene i Thisted, Aalestrup og Herning

Tungvognscenter Nord ved Nordjyllands Politi kontrollerede i sidste uge over flere dage 99 lastbiler i Nordjylland og Midt- og Vestjylland, heraf var 14 dyretransporter.

Ikke alle gik glat igennem kontrollen, oplyser den ansvarlige for Tungvogncentrets indsats, politikommissær Claus Kjær-Pedersen.

Politiet optog 16 rapporter om fejl og mangler, og om dokumenter i forbindelse med dyretransporter, som ikke var i orden. 23 køretøjer blev indkaldt til syn, og tre sæt nummerplader blev inddraget.

- 23 køretøjer - tæt på en fjerdedel - der bliver indkaldt til syn, det synes vi stadigvæk er voldsomt, siger Claus Kjær-Pedersen.

- Vi erfarer, når vi er derude, at tungvognsparken generelt ikke er så god som den almindelige vognpark. Vogntogene er sværere at holde ved lige, de kører mange kilometer og de er dyrere at vedligeholde, siger Claus Kjær-Pedersen.

Gode forhold for dyrene
Overordnet er politikommissæren dog tilfreds med kontrollens samlede resultat.

- Det er vigtigt for vores sikkerhed på vejene, at lastbiler er i forsvarlig stand. Vores primære fokus var fejl og mangler på alle typer lastbiler, men vi havde også fokus på dyrevelfærden i forbindelse med dyretransporter, sekundært kontrol af busser og andre lastbiler, siger Claus Kjær-Pedersen.

Kontrollen var blandt andet rettet mod dyretransporter ved de store slagterier i Thisted, Aalestrup og Herning, og her har Claus Kjær-Pedersen ros til vognmændene.

- Vi så flere dokumenter, der ikke var i orden, men deciderede overgreb på dyrevelfærden, så vi ikke. Det er ikke så tit, vi oplever dårlige forhold for dyrene på landevejene længere, siger han.

Kontrollen den 13. til 15. august var en såkaldt tværfaglighed tungvognkontrol, hvilket vil sige, at den blev foretaget i samarbejdet med Tungvogncenter Østs bremseprøvestand, Færdselsstyrelsen og Fødevarestyrelsen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157