23948sdkhjf

Danmark har mistet en erhvervshavn

Antallet af erhvervshavne i Danmark er blevet reduceret med en enkelt. Det skete, da et enigt byråd i Guldborgsund Kommune på et møde i sidste uge besluttede at fratage Stubbekøbing Havn sin status som kommunal selvstyrehavn. 

Det skriver Folketidende.dk

Beslutningen er en konsekvens af, at havnen blev vraget som servicehavn til havmølleparken Kriegers Flak. Et udbud, som i stedet tilfaldt Klintholm Havn på Møn. Med de manglende udsigter til aktivitet fra serviceringen af havmølleparken var vurderingen, at det ikke længere er realistisk at drive Stubbekøbing Havn videre som erhvervshavn. 

Dermed overgår havnens arealer og bygninger til kommunen, ligesom det ikke længere er havnebestyrelsen, der udstikker retningerne for havnen fremover. Ifølge formanden for Guldborgsund Kommunes havne, René Christensen (DF), er det dog "en rigtig god sag", selvom det ikke er lykkedes at drive havnen videre kommercielt. 

- Dermed ikke sagt, at der ikke er erhverv på havnen i Stubbekøbing. Der er masser af erhverv. Der er også fisk, som giver noget liv på havnen og i Stubbekøbing. Vi har nogle dygtige smede, hvor vi kan se, den bedding, vi har, bliver brugt meget. Vi håber selvfølgelig i havnebestyrelsen, at teknik- og miljøudvalget fortsat vil dyrke det som et erhvervsområde, siger René Christensen ifølge Folketidende.dk.

Sidste år havde havnen et underskud på 560.000 kroner.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126