23948sdkhjf

Stor tungvognskontrol på Aarhus Havn

Kontrollen var en koordineret indsats mellem politiets Tungvognscenter Nord, Told og Færdselsstyrelsen.

Told kontrollerede i alt 97 lastbiler, hvoraf 85 kom en tur i scanneren.

Politiets opmærksomhed blev i den forbindelse henledt på 44 af de 97 lastbiler – hvoraf 13 var udenlandske lastbiler.

Tre lastbiler blev indkaldt til syn, ligesom der blev oprettet 13 sigtelser for diverse overtrædelser. Blandt disse sigtelser var der for eksempel fire lastbiler uden firmanavne, mens en lastbil ikke havde medbragt EU-fællesskabstilladelse. Desuden havde en lastbil en takograf, der ikke var efterset i en 2-årig periode, ligesom der var en sag omhandlende dokumentfalsk med hensyn til kalibrering af takografen.

Den ansvarlige for kontrolindsatsen, politikommissær Claus Kjær-Pedersen, er trods ovenstående sigtelser overordnet ganske tilfreds med resultatet.

- Det glæder mig, at vi ikke stødte på de helt store sager under vores kontrol, lyder vurderingen fra politikommissæren Claus Kjær-Pedersen.

Politiets tungvognscentre afholder løbende kontroller i hele landet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.083