23948sdkhjf

Magda skabte fokus på trafiksikkerhed

Trafiksikkerhed fik igen fokus, da ITD, brancheorganisation for dansk vejgods, rullede Lastbilkaravanen ud på de danske landeveje. Børnene, som alle gik i 0.-2. klasse, oplevede at sidde i en lastbil og få øje på deres kammerater, få tjekket cykel, quizze i trafikskilte og møde politiet, men ikke mindst synge og danse med Magda.

- De er vilde med Magda, og de lytter, når hun fortæller om lastbilernes vigtighed for, at vi kan få mælk, is og badebolde bragt frem til butikker, fortæller Malene Vitus, projektleder på Lastbilkaravanen.

- Når Magda har sunget for de mellem 200-350 børn kommer de på skift op i en lastbil, hvor de møder en rigtig chauffør, og de får stillet deres nysgerrighed. Det er en god oplevelse, og børnene går til sidst syngende herfra, mens de enten highfiver Magda eller giver hende en krammer.

Pointerne bliver hængende
Lastbilkaravanen besøgte i år mere end 2.500 elever, og det betyder at en masse børn er blevet klar over udfordringerne ved en lastbils højre fordæk, den såkaldte kritiske zone. Og det er noget, som har virket.

- Når man ser og hører børnene gå at synge ”bliv bag ved lastbilen” og ”væk fra det dæk” som er sange Magda synger, mærker man tydeligt effekten af vores kampagne, fortæller Malene Vitus.

- Jeg har hørt fra flere lærere, at børnene bruger de trafikveste, vi udleverer, og de synger også sangene i skolen, at vi har besøgt dem. Vi tror på, at det livsvigtige emne skal leges ind uden nogle løftede pegefingre, så kampagnen arbejder med musik, dialog, dans og leg.

Kommunerne var begejstrede
Der er ingen tvivl om, at børnene lærte en masse om trafiksikkerhed, og det er blevet muligt igennem et godt samarbejde med de kommuner, som karavanen besøgte. I Assens Kommune var et en stor glæde for borgmester Søren Steen Andersen, at lastbil kom forbi:

- I Assens Kommune har vi stor fokus på trafiksikkerhed og specielt på skoleveje og omkring skoleelever. Begrundelsen er, at vi rigtig gerne vil understøtte, at børn fra en tidlig alder lærer at begå sig sikkert og rigtigt i trafikken. På den måde opnår vi, at børn og voksne er trygge ved at bevæge sig aktivt til fods og på cykel i deres dagligdag, samtidig med at vi forhåbentlig undgår alvorlige ulykker.

Assens Kommune etablerer i 2019 en del strækninger med to minus en-veje, som netop giver bedre forhold for bløde trafikanter og sænker hastigheden. Netop af den grund er borgmesteren glad for et arrangement som Lastbilkaravanen.

- Eleverne lærer, hvor de skal placere sig i forhold til store køretøjer som lastbiler og landbrugsmaskiner, siger, siger Søren Steen Andersen, borgmester i Assens Kommune

Lastbilkaravanen besøgte i 2019 skoler i Hvidovre, Sorø, Assens og Silkeborg og holdt også et åbent arrangement ved Kolding Storcenter.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078