23948sdkhjf

Nu koster håndholdt mobil klip i kørekortet

Fra i dag udløser det et klip i kørekortet at betjene håndholdt mobiltelefon under kørslen

Der har sjældent været en bedre dag at investere i godt håndfrit tele- og kommunikationsudstyr end i dag.

- I dag koster det et klip kørekortet, hvis man betjener telefon og andet elektronik som for eksempel GPS, uden det er fastmonteret i dit køretøj, siger vicepolitiinspektør Claus Bardeleben, Københavns Vestegns Politi.

Som hidtil koster bøden 1.500 kroner, og dertil kommer en afgift på 500 kroner til Offerfonden, som blandt andet hjælper trafikofre. I tilgift kommer der nu også et klip i kørekortet.

Vicepolitiinspektøren påpeger, at det elektroniske udstyr skal være monteret – og kunne betjenes – på en måde, så det hverken stjæler chaufførens opmærksomhed eller udsynet til trafikken:

- I færdselsloven er det en grundregel, at man altid er opmærksom, viser hensyn og er agtpågivende – og ikke er til ulempe, fare eller skader andre, siger Claus Bardeleben.

Flere klip kan koste førerretten
Som andre klipforseelser vil håndholdt mobilbetjening tælle med i det samlede klipregnskab.

Tre klip inden for tre år medfører en betinget frakendelse af førerretten og en samtidig indkaldelse til en orienterende køreprøve. Køreprøven består af både teori og praktisk kørsel og skal bestås inden for en fastsat tid, ellers mister man førerretten.

For førstegangserhververe af kørekort er lunten kortere. Her medfører to klip inden for 3 år et kørselsforbud. Forbudet betyder, at en køreprøve med teori og praktik skal bestås, før man må køre igen.

Som forberedelse til begge køreprøver kan der løbe udgifter på til køretimer og undervisning.

Kører man bil, selvom køreprøverne ikke er bestået, regnes det som kørsel uden førerret. Det koster en bøde på 7.000 kroner første gang.

- I 2018 rejste vi over 2.300 sigtelser for at betjene håndholdt mobiltelefon på Vestegnen. Jeg håber, at tallet vil dale og opmærksomheden og trafiksikkerheden stige, siger vicepolitiinspektør Claus Bardeleben.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11