23948sdkhjf

Vigtige love for opbyggere

Der er to vigtigt love, der gælder, når et køretøj opbygges. 

  • Detailforskrifter for Køretøjer. Her findes alle krav, som stilles til nye motordrevne køretøjer og påhængskøretøjer hertil. Det er Færdselsstyrelsen, som udformer Detailforskrifter for Køretøjer. Den seneste version er trådt i kraft den 1. januar 2017.
  • Maskindirektivet er et direktiv, som kommer fra EU, og som blandt andet omfatter krav til hensigtsmæssig konstruktion og fremstilling af maskiner. Bestemmelserne i maskindirektivet varetages af Arbejdstilsynet og findes i bekendtgørelse nr. 612 "Bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler".

Lad os som eksempel tage en tiptrailer - altså en trailer opbygget med et tiplad. Traileren - chassiset - er omfattet af detailforskrifterne, mens tipladet opfattes som en maskine og er derfor omfattet af maskindirektivet. Tipladet går ind under begrebet maskine med ekstern energiforsyning.

For at et tiplad kan fungere, skal der også tilføres olietryk.

Olietrykket genereres af en pumpeenhed med kontrolpanel, der ofte drives af trækkerens motor. Denne oliepumpeenhed forsyner tipladet med tryk.

Olieaggregatet kan anses som en delmaskine, og for delmaskinen skal der udformes en inkorporeringserklæring med tilhørende brugervejledning og risikovurdering.

CE-mærkning
For tipladet gælder, at der skal udformes en CE-mærkning med tilhørende dokumentation. Der skal laves en risikovurdering, brugervejledning, CE-konformitetserklæring osv.

En vognmand, der kører med en trækker og tiptrailer, skal være i besiddelse af både CE-mærkning og den tilhørende dokumentation. Sælgeren af den færdige kombination, trækkeren med oliepumpeaggregat og tipladet, skal udlevere alle dokumenter til kunden - typisk vognmanden.

Før man kan mærke en maskine med CE-mærke, skal de sikkerhedsmæssige forhold være i orden. Her taler vi forhold som højdeadvarsel under kørsel, trykløshed i tipladets cylindre under kørsel, advarsel for skæv belastning, sikring for at der ikke er personer i nærheden under tipning og så videre.

Den generelle opfattelse er, at når en trailer er synet, er den lovlig; men uden CE-mærke er traileren kun delvis lovlig. Det kan betyde store omkostninger for vognmanden, hvis traileren er impliceret i et uheld, og dokumentationen ikke er i orden.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.427