23948sdkhjf

Ny brancheforening for shipping- og havnevirksomheder

Den 1. januar 2020 skabes en markant ny maritim brancheforening. Det sker, når de to foreninger, Danmarks Skibsmæglerforening og Danske Havnevirksomheder, lægges sammen. Det skriver DI Business.

Navnet på den nye forening bliver Danske Shipping- og Havnevirksomheder, som organiseres som en brancheforening i DI.

Danske Shipping- og Havnevirksomheder rummer godt 100 private virksomheder, som især er aktive inden for havneterminaldrift, godshåndtering, skibsmæglervirksomhed, befragtning og anden virksomhed relateret til havne og søtransport.

- Vi mener, vi har fundet en rigtig god løsning for begge foreningers medlemmer, siger formand for Danmarks Skibsmæglerforening, Tonny Dalhøj Paulsen.

- De to foreninger har allerede mange fælles medlemmer og fælles agendaer. Med Danske Shipping- og Havnevirksomheder forener vi kræfterne og skaber en stærkere forening med en forbedret service og en styrket profil. Det er til gavn for medlemmerne.

- Branchen står over for nogle store udfordringer med blandt andet Brexit, toldsystemer, klima og miljø, boligbyggeri på erhvervshavnene, ulovlig statsstøtte, offentligt opgavetyveri og uklare rammevilkår. Det er vigtigt, at vi står sammen, og at de private shipping- og havnevirksomheders stemme bliver hørt, siger formand for Danske Havnevirksomheder, Klaus G. Andersen.

- Danske Shipping- og Havnevirksomheder vil netop gøre det muligt at tale med en stærkere stemme og få mere indflydelse.

Sammenlægningen blev enstemmigt vedtaget på generalforsamlingerne i de to mindre brancheforeninger, Danmarks Skibsmæglerforening og Danske Havnevirksomheder, torsdag den 26. september, Sammenlægningen kommer til at træde i kraft den 1. januar 2020.

Sekretariatet vil blive placeret sammen med DI Transport i Industriens Hus på Rådhuspladsen i København.

De to nuværende sekretariatschefer, hhv. Jesper Sebbelin og Jakob Svane, fortsætter i det fælles sekretariat.

Hvem der bliver formand for den ny forening vil blive afklaret på et konstituerende bestyrelsesmøde primo januar 2020.

Kilde: DI Business

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11