23948sdkhjf

Særlig indsats på vejtransport: 66 har fået påbud af Arbejdstilsynet

Arbejdsulykker inden for vejgodstransporten kostede sidste år syv medarbejdere livet. Derfor har Arbejdstilsynet siden februar gennemført 293 tilsyn som led i en særlig indsats. Arbejdstilsynet har observeret chauffører, når de har læsset af og på – uden at virksomheden er blevet kontaktet først. I 66 tilfælde har Arbejdstilsynet udstedt et strakspåbud, fordi der var risiko for en ulykke.

Der er chauffører, som har undladt at bruge reflekstøj og sikkerhedssko. I andre tilfælde har der været risiko for fald fra læssebagsmæk eller tale om usikker håndtering af gods. Det er velkendte risikofaktorer i transportbranchen, og Arbejdstilsynet har på stedet udstukket et påbud for at få bragt forholdene i orden.

I langt de fleste tilfælde har der været tale om mindre forseelser eller forglemmelser. Susanne Linhart, som rådgiver ATL’s medlemmer om arbejdsmiljø, opfordrer derfor virksomhederne til at få rutinerne på plads.

- I mange tilfælde handler om det om at have en ordentlig sikkerhedskultur. Det er virksomhedens ansvar at instruere chaufførerne og følge op. Og chaufførerne er forpligtede til at følge instruktionerne, siger Susanne Linhart.

Chaufføren skal altså huske at tage refleksvest på, når han læsser af. Og når han skal ud og ind af lastbilen, skal han have fastsiddende sikkerhedssko på.

Virksomheden skal instruere sine chauffører i, hvordan de korrekt placerer godset, og chaufførerne skal vide, hvordan de placerer sig på læssebagsmækken, så de undgår at falde ned og få godset over sig.

For mange ulykker betyder skærpet indsats
Arbejdstilsynets aktionsdage er en del af en særlig indsats mod arbejdsulykker, som tidligere beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) tog initiativ til. Årsagen er, at der sidste år var syv ansatte i transportbranchen, som mistede livet, mens de var i gang med at udføre deres arbejde.

- Der har været alt for mange dødsulykker. Der er nødt til at være en kultur, hvor vi tager vare på vores egen og andres sikkerhed, mens vi er på arbejde, siger Susanne Linhart.

Selvom kontrollerne er foregået uden varsel, har Arbejdstilsynet ikke udstukket flere påbud end ved de normale kontroller. I 2018 blev der gennemført 517 besøg hos virksomhederne inden for vejgodstransporten. Det udløste 330 reaktioner fra Arbejdstilsynet.

Arbejdstilsynet varsler, at de holder en aktionsdag igen i uge 45.

Kilde: ATL

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157